På solsiden

De lever i den grad op til beskrivelsen, The Phare Circus.  Der er fart over feltet, når de unge akrobater hopper, springer, slår flikflak, laver salto'er og smider rundt med sig selv og hinanden akkompagneret af intens musik. En times show med et tempo i højt gear, mens der bliver klappet og hujet af et begejstret publikum. Inklusive mig. . .
Jeg var der i går, og jeg var helt vild med det. Jeg har altid ønsket mig at kunne noget lignende selv, men jeg har øvet mig for lidt, så det bliver i et andet liv. Indtil da ser jeg på showet, der er en blanding af moderne teater, musik, dans og akrobatik, og som fortæller en historie om det onde, om magtkampe, survival of the fittest og med - jubiii - en happy end, der siger, at det er bedre at samarbejde end at modarbejde. Og det er så sandt, så sandt. . .

Helt sikkert en problematik, som alle i truppen kender til fra eget liv.

Jeg elsker historien bag pharecircus.org.  . . En af de gode her i landet:
En gruppe unge mænd kommer hjem fra en flytgningelejr efter Khmer Rouge's fald, og da de har opdaget, hvor healende tegnekunsten er, begynder de at undervise gadebørn. Det griber om sig, med tiden har The Phare' åbnet børnehaver og skoler, lavet uddannelse i kunst og kunsthåndværk - og gøgl og musik.
Kommer du en dag til Cambodia, så tag til ringvejen om Siem Reap for at få oplevelsen af de unge talenter i det smukke cirkustelt.  Og så kan man både nyde en god middag først og bagefter købe kunsthåndværk af god kvalitet i butikken, der hører til.

Sååå herligt at se, hvordan alle de gode kræfter, der også er, kan få smukke ting vækket til live.
Jeg bliver så rørt, og mit hjerte glæder sig.

 Beklager billedkvaliteten nedenunder, men det er lidt svært både at fotografere og klappe samtidig. . .

    Så er det mulighed for at blive foreviget med gøglerne. . .

 Ikke alle unger syntes, det var så sjovt - lidt farligt var det også

    Fotos, fotos med de seje. . .

   Desværre fik jeg ikke lavet et billede med mig selv og dem. . .

   Men en tur i shoppen bagefter var ikke forgæves. . . (et par øreringe og et armbånd blev det til)

Byliv. . .

Vores hotel (til firs kroner pr dag) ligger i gåafstand til det gamle marked på den anden side af floden. Hvis vi ikke orker at gå, er der altid en tuktuk at tage.
Det gamle marked er en blanding af overdækkede basarer, små udendørs boder, fine butikker og et utal af restauranter. Vi har spist indiske samosas, som dog ikke smager helt som i Indien, vi har spist japansk morgenmad med dansk wienerbrød, vi har drukket friskpresset ananasjuice og fået khmer-aftensmad, engelsk vegetarmiddag, tag-selv-buffet med alt godt fra havet og grønt, som man kan riste/koge selv på et lille primapparat, og vi har kig på en italiensk restarurant, der ser god ud. Vi har langt fra været det hele igennem, og det når vi nok heller ikke, selvom jeg godt kan lide mad og glæder mig til hvert måltid.

Der er mange turister, og der er mindst ligeså mange cambodianere - khmerer - til at servicere, og generelt er de smilende, søde, venlige og nemme at få til at grine. Jeg har lært mig to ord indtil videre på khmer. Jeg kan sige tak og hej-hej. Det giver altid et ekstra smil, når jeg bruger det - og så hilse vi på hinanden med håndfladerne mod hinanden og et buk.
Når jeg ser mig omkring, er det påfaldende så få ældre cambodianere, der er. . . De fleste er unge. Halvdelen af befolkningen er under 22 år, og der er langt flere kvinder end mænd.
Da vi sidder ved vores morgenmad i Pub Street, som er den mest overrendte gade, kommer nogle få ældre tiggere - en mand bliver ført rundt af sin unge datter. Han er blind og går med krykker og skal have hjælp til at tigge. En krøbling bevæger sig rundt siddende i skrædderstilling på et rullebræt og rækker sin kasket frem. En ældre kvinde vil have penge, en anden med et spædbarn ser bedende på os. . .
Nogle turister lader som ingenting, spiser videre, optaget af deres mobilsnak, sig selv eller kæresten overfor - nogle giver en seddel og får tak og buk og hilsen. Jeg gav den blinde mand lidt, og hver gang vi løb på ham og datteren igen, smilede og vinkede hun til mig.
Åh ja - jeg lukker også øjnene nogle gange, afviser, går videre. Jeg kan ikke redde dem alle, måske kun give til et enkelt måltid mad. Nogle gange er jeg lige ved at græde. Dukkha, dukkha. . . Verden er fuld  af lidelse, og der er meget, jeg ikke forstår. Ondskab for eksempel.

Cambodia ligger på tredjepladsen i verden i forhold til landminer. Dem er der stadig mange af. Vi skal passe på, hvor vi går, når vi kommer uden for alfarvej. Hvis vi gør.
Vi bliver her i Siem Reap indtil videre. Angkor Wat har vi endnu ikke set - men vi var på Nationalmuseet i går og fik en fantastisk introduktion til området og dets historie. Et rum med tusind buddhafigurer, et andet med historien om kongerne fra 1100-tallet og senere, et med alt om udsmykninger og figurer - wouw. Jeg glæder mig til  at gå rundt mellem de mange enorme templer - ha ha - jeg læste et ungt pars oplevelse med Angkor Wat. Deres konklusion efter at have set det var:
'Hvis du vil gå rundt i 50 graders varme og se templer, der alle sammen ligner hinanden, så værsgo1'

                                          Velkommen til Pub Street - gaden, der lever op til sit navn

                                         You want a tuk-tuk?!

                                          Der bliver fanget fisk i floden, og jo - der var bid

                                          Her vokser tamarindtræer og kokospalmer

Silke

Torsdag. . . 

Silken fra Cambodia er smuk, dyr og fristende at købe med hjem.

Omgivet af morbærtræer ligger silkefarmen omkring femten kilometer uden for byen, og her kan man se hele processen fra larverne, der kommer ud af deres pupper, til de færdige produkter. Det er gratis at komme ind, en guide viser rundt og fortæller og forklarer begejstret.
De kan noget, de folk her, silken herfra siges at være den fineste i landet, og jeg får lært noget, jeg ikke vidste ret meget om.
Det er fascinerende at se de næsten usynlige tråde blive vundet og høre lyden fra de mange væve.
Jeg fik ikke talt hvor mange kvinder, der sad foran de store væve, men der var mange. Dybt koncentrerede, for laver de en enkelt lille fejl, skal der trevles op. De er i lære, og når de er udlært, får de en væv med hjem, så de kan væve, når de vil og samtidig passe deres familie.

Efter rundvisningen ender vi i butikken. Smukke kjoler, tørklæder, tasker og andet godt er der meget af. Men så er jeg træt, og det er direkte hjem på hotellet for endnu en lur. . . Det tager nogle dage at omstille sig, vænne sig til tidsforskellen og varmen.

                                        Larverne

                                           Pupperne, der hver især giver nogle hundrede meter fin tråd

                                          Pupperne koges

                                          Råsilke i naturlige farver

                                         Ikatvævning

                                            Unge morbærtræer

Det gamle marked og templer på den anden side af floden. . .

 Min shoppetrang blev vækket, da jeg kom ud på det gamle marked i går eftermiddags. Sådan går det, når en landbokone kommer til storbyen. Og her er mange gode ting at købe - alt fra tørklæder til tasker, buddhafigurer i alle afskygninger, smykker, sæber. Lidt for enhver smag. . . Købte en t-shirt med en elefant og 'Cambodia' skrevet nedenunder, så nu ligner jeg en rigtig turist. OG jeg er blevet bedre til at prutte om prisen, end jeg var første gang i Indien.

Denne søde lille elbil ville jeg gerne have med mig hjem, men det er godt nok for langt at køre. . .  Vi kan leje den inkl. guide og få en tur rundt i Angkor Wat, hvis vi ikke lejer cykler.

Det bedste er dog, at de fleste cambodianere er buddhister, og der er mange templer rundt omkring i byen. Vi fandt et, der var åbent, og en venlig ung mand viste os rundt. Udover at være udlejer af elbilen var han 'rigtig' combodianer og 'rigtig' buddhist, fortalte han. Så fik vi repeteret buddhalegenden, der var malet i billeder hele vejen rundt om pagodaen. En flok glatragede nonner sad og chantede en tekst udenfor templet, mens vi fandt lidt fred foran statuen af den siddende Buddha fra 1200-tallet, bragt hertil fra Angkor Wat og nymalet - med meget røde læber. 

Hvilken forælder vil ikke gerne prøve at skåne sine børn fra livets besværligheder?
Prins Siddharthas far holdt sin søn beskyttet og lukket inde i et mægtigt palads med al mulig luksus, så han ikke skulle blive fristet til at søge væk. Men en dag lykkedes det den unge prins at komme udenfor sammen med sin ven og tjener.
'Hvad er dog det?' udbrød han ved synet af den syge mand, gamlingen og den døde, de møder på deres vej. Så får han øje på munken. . . 'Han har noget,' tænker prinsen. 'Noget, jeg må finde.'
Samme nat forlader han sin sovende kone og søn for at finde vejen ud af al verdens lidelse. . .

Især for unge mænd fra landet er det almindeligt at være munk i et år eller flere, før de stifter familie. 

Siem Reap, Cambodia

'Hvad laver jeg her?' tænkte jeg, da jeg vågnede midt i nattemørket og kun kunne høre lyden af vores air-condition. Den lyder som blæsevejr på Møn, så det generede mig ikke. Efter lidt overvejelser om det ene og det andet sov jeg igen og med tolv timers søvn er jeg ved at finde ud af, hvad jeg laver. Og hvad jeg skal her. . .

Der var mindst ligeså meget vand på markerne som derhjemme, da vi fløj hen over Cambodia fra Bangkok. Og så snart vi holdt på landingsbanen, kunne jeg mærke energierne fra alle de torterede og myrdede under Khmer Rouge. De er ikke varme, den slags energier. Det løb mig koldt op og ned ad ryggen, og det blev det ved med igennem ankomsthallen, mens vi ventede på visa og helt ud til den venlige taxachauffør.
Noget af det, jeg undrede mig over i nat, var, hvordan man lever videre med sådan er grum historie. Vi har allerede fået mange venlige smil og mødt lattermilde mennesker. Hvordan gør de? Jeg tænkte på min egen baggrund, der har fået mig til at bruge flere penge på terapi og behandling end på tøj - og den er såmænd ikke værre end så mange andres. Men her. . . ?!

Måske får jeg et par svar undervejs? Vi har god tid, så det er muligt. . .

Vil du vide lidt om EFT?

Jeg er ret begejstret for EFT. Det har ændret mit liv på mange måder.
Ved at bruge EFT er jeg nemlig sluppet af med en voldsom migræne, der fulgte mig trofast igennem 34 år. Rædsomt - intet mindre.
Jeg forsøgte mig med næsten alle former for behandling, men intet hjalp. Intet af det var selvfølgelig spildt, for det var en lang og lærerig rejse ind i et spirituelt univers, hvor jeg lærte en hel del om mig selv, om sammenhænge, årsager og konsekvenser.
Jeg uddannede mig til healer, clairvoyant, kranio sakral terapteut, gestaltterapeut, energiformidler, thetahealer. . . jeg pendulerede, lagde tarotkort og mediterede. Jeg snakkede med engle og åndelige vejledere, og jeg havde stadig migræne.
Jeg var ved at opgive, da jeg stødte på EFT, som jeg først syntes virkede temmelig fjollet.
Men heldigvis var min nysgerrighed stor, og jeg gav metoden en chance. Satte mig en solskinsdag på min terrasse med en bog, der fortalte, hvordan jeg skulle gøre, og jeg gik i gang.
Det var i 2006.
Noget skete - og jeg fortsatte. Blev ved og ved og ved. . . Fik det langsomt bedre og bedre.
Nu er det snart otte år siden, jeg havde det sidste anfald.
Migrænen er helt og aldeles væk!

Jeg er et af mange mennesker, der efter at have prøvet alt muligt finder ud af, at EFT kan hjælpe. Det er ikke til at beskrive, hvilken lettelse, hvilken ændring og hvilken glæde, det har givet mig.

EFT står for: emotional freedom technique
En behandlingsform, der er udviklet i USA, og som siden har bredt sig til det meste af verden.
I 2007 var jeg for første gang i England til en EFT-konference  med nogle af de dygtigste lærere i verden, og vi var flere hundrede deltagere fra 25 forskellige lande. Det var lærerigt, inspirerende og spændende at høre om folks mange gode erfaringer med behandlingsmåden.
Jeg blev så begejstret for det hele, at jeg siden er taget til England flere gange for at lære mere. 

Kort fortalt:
EFT er en slags moderne psykoterapi, som man anvender sammen med en form for akupunktur uden nåle.
Mens man siger en sætning, der klart beskriver noget af det problem, man vil arbejde med, banker man blidt på forskellige punkter på ansigt og overkrop med fingrene.

EFT kan bruges på både børn og voksne mange forskellige symptomer og lidelser:
For eksempel:

- smerter
- fobier
- angst
- dårlige vaner
- vægttab
- uhensigtsmæssige overbevisninger
- rygeafvænning
- og meget andet
Det er kun fantasien, der begrænser. . .
Og skulle behandlingen ikke virke umiddelbart, så skader den i hvert fald ikke. Der er ingen bivirkninger. 


Jeg er i gang med at lave et lille filmklip, hvor du kan se, hvordan du bruger metoden på dig selv
og H U S K at du har mulighed for at få sessioner med EFT hos mig via skype