mandag den 26. januar 2015

Sundhedseliksiren


  • ofContacts
  • Privacy Policies
  • Lucid Dream
  • Lucid Dreaming
  • Credit reports and scores
  • P
  • Free Songs
  • Weighting
  • Is Good
  • Sensation
  • Contacts
  • Privacy Policies
  • Lucid Drea


Sundhedseliksiren, der virker mod forkølelse, snue, feber og alt mulig andet slemt. . . 


Opskriften på den her eliksir stammer fra middelalderen, og den er et vidundermiddel. Intet mindre. Den siges at have helbredt folk for alskens sygdomme lige fra forskellige infektioner til de mest  dødelige som pest.
Endnu har jeg ikke selv den store erfaring, eftersom min egen stadig står og trækker og venter på at blive klar om små to uger. Men jeg tror, at den vil gavne mig.
De urter, der bliver brugt, er nogle af naturens mest kraftfulde, så det er noget af en cocktail.
NB: husk nu at ryste den flere gange om dagen. . .

Her er lidt om de forskellige ingredienser: 

Hvidløg: holder ikke bare vampyrerne væk, men holder også skadelige bakterier på afstand og gavner dem, vi har brug for i vores krop. Nedsætter kolesterolindholdet, og har i øvrigt utroligt mange gavnlige virkninger.
Jeg har selv flere gange taget en forkølelse i optrækket med en hjemmelavet hvidløgsdrik:
Hak et fed hvidløg fint, kom det i et krus, hæld kogende vand på og lad det trække fem minutter. Kom eventuelt lidt honning i - og værsgo og drik. 
Og ja, du kommer til at lugte. . .

Løg: har lidt af samme virkning som hvidløg, men i mildere form. Sammen er de to - hvidløg og løg - noget af et par på sundhedsområdet.
En gammel onkel i min familie spiste et par skiver rå løg hver dag. Det var godt mod demens, sagde han.

Peberrod: virker godt mod forkølelse, halsonde og lignende, giver luft til lukkede bi- og pandehuler og sætter gang i hele cirkulationen. Bare prøv at lugte til friskrevet peberrod - snus ind af. Det renser luften!

Ingefær: virker også mod infektioner og på blandt andet kvalme og svimmelhed.
Du kan også lave en herlig te - min yndlingsdrik i Indien - de virker både beroligende, og som er god mod snue og hoste:
riv et stykke ingefær ned i en kop, kom et par skiver citron (øko naturligvis) i, hæld kogende vand over, tilsæt en skefuld honning.



Chili: er noget, der virkelig sætter gang i cirkulationen. Har du kolder hænder, så lav stærk spis noget med chili, og du får varmen. Desuden arbejder den i din krop der, hvor der er mest brug for den. . .

Gurkemeje: dens gode egenskaber er ligeså stærke som dens gule farve.
Den renser ud i hele systemet, standser betændelsestilstande og lindrer ledsmerter. Den modvirker udvikling af kræft og forebygger demens. . .
I Sydindien, i Kerala - Guds eget land, hvor man dyrker nærmest alle slags krydderier, hørte jeg for første gang om gurkemejens vidunderlige helbredende egenskaber, og på markederne kunne man købe gurkemejerod i massevis. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke hjembragte kilo af den - jeg må klare mig med den pulveriserede form. Men den er også effektiv. . .
Til gengæld fik jeg hjembragt et smukt tæppe, hvor noget af garnet er farvet med gurkemeje. Men det er en anden historie. . . 


Og så er der æblecidereddiken, der i sig selv er et fantastisk middel. Det siges, at Hippokrates, lægekunstens far, ikke brugte andet end den og honning til sine patienter.
Eddiken er virksom i forbindelse med vægttab, den nedsætter kolesterolindholdet og blodtrykket. Den gør, at vi bliver bedre til at optage den kalk, der er i vores kost, og den gør os bedre til  at slippe af med giftstoffer.
Eddiken indeholder et mineral, potassium, der blandt andet forhindrer hårtab, flækkede negle, er godt for tænderne og nedbryder syre, der har det med at hobe sig op i leddene.
Derudover har det gavnlig indflydelse på mange lidelser som fx hovedpine, fordøjelsesbesvær, ledsmerter, eksem, træthed osvosvosv.
Brug også eddiken til dressing i din daglige salat, så får du på en nem måde noget af alt det sunde. . .











torsdag den 22. januar 2015

Livseliksiren, der holder alle baktusser på afstand


Forleden kom en opskrift dumpende ind på min facebookvæg. Overskriften var ikke til  at stå for:

This is The Most Powerful Natural Antibiotic Ever – Kills Any Infections in The Body

Straks sendte jeg bud til Stege Brugs efter de få ting, jeg manglede, og så gik jeg i gang med at hakke og rive, mens øjnene sved, og næsen løb.
Nu står der to glas med et kraftigt gult indhold i køleskabet og venter på at blive klar.

Det skal nok blive godt - nogle af naturens bedste urter er brugt.

Her er opskriften så til jer, der vil gøre noget ekstra for sundheden.

Indgredienser:

700 ml økologisk æblecidervineddike

- 6 cl* finthakket hvidløg

- 6 cl finthakket løg

- 2 hakkede friske chilifrugter - (de stærkeste, du kan få - NB: god idé at tage handsker på, når du ordner dem)

- 6 cl revet ingefær 

- 2 spsk revet peberrod

- 2 spsk gurkemeje - pulver eller finthakket rod




Sådan gør du:

Bland det hele undtagen eddiken i en skål
Hæld blandingen i et glas med skruelåg (jeg fordelte det i to) - så glasset er 2/3 fyldt

Hæld eddike over og fyld helt op 

Skru låget tæt på og ryst blandingen godt

Sæt glasset i køleskabet 

VENT i to uger - HUSK at ryste glasset flere gange om dagen

Efter 14 dage sir du det hele - sørg for at presse al saft ud - 

Værsgo: så har du alletiders sundhedsdrik. De tørre krydderier kan du gemme og bruge i din madlavning

Næste gang vil jeg fortælle, hvor meget og hvordan du skal bruge drikken - der er tid endnu. Du skal jo først i gang. . .
God fornøjelse!

*) i den engelske opskrift står der: 1/4 cup. En 'cup' svarer til 250 ml