Ryd op og giv slip. . .

Her til morgen fik jeg en mail med teksten:

Respekter dig selv nok til, at du giver slip på det, der ikke mere tjener dig, ikke får dig til at vokse eller gør dig glad. . . 

En kærlig hilsen fra en cypriotisk kvinde, som jeg mødte til min første eft-masterclass for fem år siden. Vi boede på samme hotel i den lille engelske by, hvor konferencen fandt sted, og vi havde det sjovt og hyggeligt sammen
Vi græd, da vi sagde farvel, og vi har ikke mødt hinanden siden. Men jeg får jævnligt en hilsen fra hende. Denne gang med en 'reminder' om at give slip. Nemt sagt eller hvad? Hvor nemt er det at give slip, smide ud, lave om? 
Nogle gange bliver man tvunget til det. Nogle gange bliver man ikke spurgt. Tingene sker bare, og det kan godt være, at man forsøger at protestere, men det nytter ikke noget. Andre gange må man selv tage ansvaret og se på, hvad man skal vælge til og fra. Hvad er godt? Hvad kan man bruge? Hvad tjener én, og hvad gør én glad? 

For nylig havde jeg engageret to mænd til at rydde mit udhus, der var fyldt med gammelt rod og ting, der havde hobet sig op igennem lang tid. Det var efterhånden blevet så uoverskueligt, at jeg måtte have hjælp til det. Jeg stod og kiggede på, at de to sorterede og slæbte af med det.
'Masser af gamle minder,' sagde den ene til  mig, da han satte et par fyldte kasser op på sækkevognen.
'Så er der plads til nyt,' sagde den anden. 
Så sandt som det er sagt. Om det er fysiske ting - eller om det er andre ting, man giver slip på, så giver det luft. 

Selv synes jeg, at det er helt rart at smide ud en gang imellem, og jeg har rigeligt at tage fat på, for jeg har altid holdt af 'pæne ting'. De har det bare med at fylde! Og sikke meget, der gemmer sig i skuffer og på hylder. Ting, jeg ikke har brugt i lang tid. Tøj, jeg ikke kan passe eller aldrig har brugt. Mapper fyldt med noter fra kurser, jeg har været på. Gamle breve og kort. Bøger, jeg aldrig vil læse igen. Det er der bare, og der er ikke nogen, der løber med det. 

Hvis jeg ikke fortaber mig i gamle minder og ikke finder ud af, at jeg faktisk godt kan bruge den bluse, jeg ikke har haft på de sidste fem år, eller hvis jeg ikke giver mig til at genlæse  brevene og bøgerne, så får jeg pludselig en masse plads. Og jeg får det bedre både fysisk og psykisk. Man bruger meget energi på ting, der bare fylder op.

Men at give slip handler om mere og andet end at rydde op i skufferne. Det handler også om at rydde op i sine 'indre skuffer'. At give slip på fortiden. At give slip på bekymringer. Måske at give slip på nogle drømme. . . Det kan være mange ting, og det kan være noget af en udfordring. Skræmmende - man ved jo, hvad man har, men hvad man får, det kan man ikke vide.

Jeg har ikke opskriften, og jeg øver mig stadig. Men jeg synes, det er værd at tænke over, hvad man har brug for, og hvad man bliver glad over. Og så gøre noget ved de ting, man kan gøre noget ved. Dem er der helt sikkert mange af. 
Og dem, man ikke kan gøre noget ved, må man acceptere. . . 

MINDFULNESS - sæt farten ned og træk vejret. . .

Mindfulness har længe været moderne. Hvem har snart ikke hørt om begrebet? Der tilbydes et utal af kurser og foredrag rundt omkring, og det bliver både forherliget og kritiseret. Nogle gange skulle man tro, at det var en helt ny opfindelse. Noget, man skal lære, og nogle gange kan det lyde, som om det er en mirakelkur. . .

I virkeligheden er mindfulness bare et navn for noget, som vi alle sammen kan eller har kunnet. I hvert fald kunnet bedre. Mange af os har bare glemt, hvordan man gør. 

Mindfulness betyder at være opmærksom og fokuseret. At gøre én ting ad gangen. At være til stede og nærværende og at være i sin krop. Man kan sagtens være til stede uden at være nærværende. Men virkelig at være dér, hvor man er - helt i nuet. Det er mindfulness. 

Det er ok at have travlt og ok at skulle nå det hele på den halve tid. Det er bare ikke sundt i længden, hvis man har det sådan hele tiden. Så er det, man bliver stresset, og måske når man alligevel ikke alt det, man skal. Så bliver man endnu mere stresset. 

Buddha underviste sine elever i mindfulness. Han opfandt det ikke, men han vidste, hvor vigtigt det var, og han mente, at meditation kunne føre os ud af 'lidelsen' og til nirvana. 

Man behøver ikke være buddhist eller tro på noget bestemt. De fleste kan have stor glæde af at meditere, og bare at gøre det kort tid hver dag har en positiv virkning. Hellere lidt end ingenting. En pause i hverdagens travlhed er sund.

Men at gøre det, man gør med mindfulness er også virksomt. At sætte tempoet ned. At lægge mærke til verden omkring sig. Bruge sin sanser - lugte, føle, smage, lytte, når man laver mad, gør rent, udfører sine arbejdsopgaver. 

Forleden så jeg en film fra Afrika,hvor nogle mennesker var ved at lave en meget lang vej hen over savannen. En mand, der var sat til at bøje nogle jernstænger og derefter binde dem sammen, sagde, at når han lavede sit arbejde, tænkte han ikke på andet end på det. Hvis han gjorde det, ville der ske en ulykke.

En kvinde, der sirligt flettede vægge af plantefibre, sagde det samme. 'Hvis jeg ikke koncentrerer mig om det, jeg laver, så går det galt.'

Jeg har det selv med at skulle ordne tre ting på samme tid. Vi kvinder kan jo multitaske, siger vi tit - hvorimod mænd kun kan lave én ting ad gangen. Vi er nærmest stolte over, at vi kan klare mange ting på én gang. Og med børn, hjem, arbejde osv. - du kender det sikkert alt for godt - så er det en kunst ikke at blive stresset.

I virkeligheden er det bare ikke nogen god idé at mulitaske, og de gange, jeg selv har skåret mig på min skarpe køkkenkniv, er det sket, fordi jeg var uopmærksom. Havde tankerne et andet sted. 

Så jeg øver mig stadig, og jeg kan blive endnu bedre til det. Og jeg sætter mig hver dag en stund og trækker vejret, mens jeg forsøger at holde opmærksomheden på det. Kun det. . . 

EFT - en metode, der hjælper på lidt af hvert!

Jeg havde hørt lidt om EFT, da jeg var ved at uddanne mig til gestaltterapeut. Det var noget med at banke på nogle punkter, og vips - så havde man det meget bedre! Helt ærligt syntes jeg, at det lød temmelig fjollet! På gestaltuddannelsen lærte jeg noget om, hvordan man skulle føle og mærke og komme ud med sine følelser. Det kunne tage lang tid at få ryddet op i sine gamle traumer, og det gjorde også ondt - og så kom der nogen og sagde, at man på meget kort tid kunne komme af med angst, smerter og alt muligt andet.  Bare ved at banke med fingrene. 
Jeg havde svært ved at tro på det.

Det er snart længe siden, at jeg selv blev grebet af det. Da jeg var færdig med min uddannelse som gestaltterapeut, besluttede jeg, at NU ville jeg lave noget helt andet. Ikke mere terapi. Ikke mere pille mig i navlen. Ikke mere - i hvert fald ikke i noget tid.
Men der gik ikke ret lang tid, før jeg igen faldt over EFT. Jeg kan huske, at jeg sad i solen på min terrasse og læste i en bog om den her mærkelige metode. For selvom jeg ikke troede på, at det kunne være så nemt, og slet ikke på, at det virkede - ja, så ville jeg nu godt vide, hvad det var. Det er nemmere at have fordomme, når man ved, hvad man snakker om.

Et eller andet ved metoden greb mig. Og så begyndte jeg at banke på de forskellige punkter, som opskriften i bogen sagde. Prøvede mig frem, så godt jeg kunne. Der kunne ikke ske noget ved at prøve - og skade kunne det i hvert fald ikke. 
Jeg kan ikke helt huske det, men jeg ved, at jeg med det samme mærkede, at der skete noget positivt. Så jeg blev ved med at banke. Jeg skyndte mig at finde alt det, jeg kunne på nettet om EFT. Fandt materiale på nettet, læste, købte dvd'er og sad i timevis foran skærmen og så Gary Craig (manden bag EFT) behandle andre. 
Jeg gik ture i skoven - og bankede. Når jeg kørte bil, bankede jeg. Så snart jeg havde lidt tid, bankede jeg.

Efter et halvt år havde jeg ikke migræne mere! Det var helt slut, og jeg har ikke haft det siden. Det er fem et halvt år siden i dag. . . Sagen var nemlig, at jeg begyndte at få migræne, da jeg var femten. Og det fortsatte jeg med at have i det næste fireogtredive år. Lang tid, vil jeg sige. I perioder var det lidt, i andre meget. Men det var der altid, og jeg måtte tit tilrettelægge min tilværelse efter det. Meget, jeg måtte sige nej til. Meget, jeg ikke turde binde mig for.

Jeg prøvede alt muligt for at få det godt. Gik til lægen, blev undersøgt og fik medicin, som jeg blev syg af. Så holdt jeg op med det og ledte andre steder. Akupunktur var noget af det første alternative, jeg prøvede. Jeg har stadig en lille akupunkturnål i guld fra dengang som minde. . . Jeg prøvede zoneterapi, massage, kiropraktik. Jeg ændrede min kost, blev vegetar, prøvede at slappe af. 
Senere lærte jeg selv healing, kranio-sakral terapi, clairvoyance og som sagt gestaltterapi. Hver gang jeg fandt noget nyt, var jeg sikker på, at NU havde jeg fundet de vises sten. Men nej, det havde jeg ikke. Alt det, jeg fandt, havde selvfølgelig en virkning, og jeg fik lært en hel masse om mig selv og andre. Migrænen blev bare ved med at komme igen. Ind imellem var jeg ved at opgive og tro, at jeg måtte leve resten af mit liv på den måde. Men jeg blev ved med at håbe - og lede.

Så var det, jeg fandt EFT - og det hjalp.

Jeg var nybegynder og arbejdede på egen hånd i begyndelsen. Jeg havde gået så meget i terapi, og jeg havde ikke lyst til at gøre det mere. . . Derfor tog det nok længere tid, end hvis jeg havde fundet en behandler. Men igen - jeg fik lært en hel del, og jeg fik ryddet grundigt op i gammelt psykisk rod! 

Få måneder efter at jeg var begyndt med EFT, tog jeg til England på min første EFT-masterclass. Vi var trehundrede mennesker fra femogtyve forskellige lande. Det var en fantastisk oplevelse at sidde der blandt så mange mennesker, der var bidt af det samme. Året efter tog jeg af sted igen. Det blev til flere kurser i England, og jeg fik nogle gode venner derovre også. Det var stort, og det var fantastisk. Mit liv havde ændret sig på temmelig kort tid fra noget af en stækket tilværelse til et liv med mod, overskud og energi! 

Jeg er taknemmelig og glad for at jeg fandt en løsning og fik det godt. . . 

EFT - emotional freedom technique - er en metode, der er videreudviklet af tankefeltterapi. Den går ud på, at man samtidig med, at man fokuserer på det problem, man vil arbejde med, banker ganske blidt på nogle punkter på ansigt og overkrop. Nogle af de samme punkter, som man bruger i akupunktur. 
Ethvert problem forårsager ubalancer i ens energisystem, og ubalancen giver symptomer. Når man løser op for ubalancerne, begynder energien at strømme frit, og man får det bedre.
Metoden breder sig mere og mere i det meste af verden. Den er effektiv, blid, anderledes - og den virker. Nogle gange overraskende hurtigt, andre gange tager det længere tid. Det har ikke noget at gøre med, hvor lang tid man har haft problemet. Det, der betyder noget, er hvor sammensat problemet er, og hvor god man er til at komme ind til kernen. 
Jeg har selv mange gode resultater med EFT - både personligt og med klienter. Jeg har også undervist andre i at bruge det og her fået mange positive tilbagemeldinger om, hvor godt det virker. 

Noget af det, EFT kan bruges til er behandling af:
stress - fysiske smerter - traumer - uro - nervøsitet - angst - fobier - præstationsangst - og meget andet. . . 

SJÆLEREJSER

Man kan rejse på mange måder, og uanset måden kan man opleve nyt, når man er åben og nysgerrig. . . 

Sådan er det også med sjælerejser.

Da jeg for en del år siden opdagede det, man kalder 'den alternative verden', var jeg flere gange i regression for at se på tidligere liv for at finde en sammenhæng mellem dem og nogle af de udfordringer, jeg havde i mit nuværende liv. Det var interessant og spændende, og jeg blev meget nysgerrig! Så efter at have oplevet det nogle gange hos en terapeut begyndte jeg at udforske det for mig selv og også med klienter, der kom for at få healing. 
På den måde fik jeg mange spændende oplevelser. Det var som at se en film fra en anden tid, og tit gav det mig forklaringer og sammenhænge. 

Jeg har altid haft en livlig fantasi og altid digtet historier, men når jeg lukkede øjnene og så indad, oplevede jeg ting, som jeg ikke bevidst kunne have fundet på. Nogle gange oplevede jeg ting fra en tid og fra steder, som jeg overhovedet ikke kendte noget til, og som jeg bagefter kunne få bekræftet i mit efterhånden meget brugte leksikon. Det gav mig kuldegysninger at opdage, at det, jeg så, var rigtigt. . . 

Jeg blev efterhånden overbevist om, at dette liv ikke er mit eneste, men at det bare er et ud af mange. Og det er heller ikke kun her på denne jord, jeg har min gang.

Som clairvoyant har jeg kigget efter for andre, hvor de har været før, men ved en sjælerejse har klienten mulighed for at være sin egen clairvoyant. Det er en stor fordel, når folk selv kan se og opleve at gå ind i andre liv eller måske livet mellem livene. 

En gang fortalte jeg om nogle af mine oplevelser til en ven, som syntes, at alt det her med tidligere liv lød meget spændende. Jeg sagde til ham, at han da 'bare kunne lukke øjnene og  se efter', for sådan gjorde jeg jo. Til det svarede han, at han ikke så andet end en sort skærm, hvis han prøvede. 

Måske kunne det have givet ham noget, hvis han havde fået hjælp til at komme ud at 'rejse'. For det er ikke altid, at man kan klare sig uden en vejviser af en eller anden slags. 

På en sjælerejse er jeg 'vejviseren'. Og i de fleste tilfælde sker det, at klienten oplever sig selv i en anden tid og et andet sted og finder en mening med noget af det, som han eller hun tumler med i dette liv.

Der sker det, der skal ske og det, man er klar til. 

Selvom jeg oplever, at der kommer en masse healing med på en sjælerejse, er det ikke en behandlingsmetode. Det er snarere en metode til at opdage eller uddybe nogle temaer, man har brug for at arbejde med i sin personlige udvikling.

Og for mig at stå ved siden af som støtte på rejsen er en smuk og givende oplevelse. 

EN NY HJERNE

Verden skulle gerne blive et bedre sted at være for os alle sammen. Og hvordan kan vi - kan jeg - være med til at få det til at gå i den retning? Åbne hjertet, være et ordentligt menneske, behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles, udvide min bevidsthed. . . 

Forleden dag lå der en bog i min postkasse. Jeg havde fået den anbefalet, og jeg havde ventet på den med spænding. 
Den dag, den kom, var heldigvis en dag, hvor jeg ikke skulle noget bestemt, så jeg satte mig  mageligt til rette i sofaen med benene oppe og en god kop te - og gik igang med at læse. 
Jeg blev hurtigt opslugt, for her fik jeg en lidt anden indgangsvinkel, end jeg ellers har fået.

Bogen er skrevet af en dansker, Erik Hoffmann, og udgivet på engelsk.

'New Brain New World' hedder den. Og i undertitlen siger den: 'How the Evolution of a New Human Brain Can Transform Consciousness and Create a New World'.



Erik Hoffmann har igennem mange år beskæftiget sig med blandt andet meditation, kundalini, følelesforløsende terapi og indtagelse af ayahuasca for at undersøge, hvordan disse forskellige teknikker påvirker vores hjernebølger. Og det fortæller han om i sin bog. 

Vores hjerne har endnu ikke nået sit højeste potentiale, siger han og forklarer, hvordan den har udviklet sig igennem millioner af år.
Og noget af det mest spændende er, at vores hjerne stadig er i udvikling. Nu er det frontallapperne, der er 'på arbejde' - dem, der har at gøre med blandt andet vores tankevirksomhed, intellektuelle funktioner og følelser. . 
Og det er den udvikling, der er nødvendig for, at verden og vi som menneskehed kan nå til et højere bevidsthedsniveau.

På bagsiden står der (oversat af mig): 
'Udviklingen af sådan en ny hjerne vil transformere den menneskelige bevidsthed radikalt og føre til en forøgelse af kærlighed, medfølelse og omtanke for andre mennesker og deres velbefindende. . . '

Jamen, det lyder da lovende!

Bogen er nem at læse, og jeg kan på det varmeste anbefale den.

Og på: www.newbrainneworld.com kan du læse mere. . . 

Magiske øjeblikke

Jeg samler på magiske øjeblikke. . . 

Livet findes kun i nuet, men åhhhh - hvor vi bruger en masse tid på ikke at være til stede dér, hvor vi er lige nu.

Jeg kan sagtens bekymre mig om fremtiden, genopleve fortiden eller gemme mig i min egen drømmeverden. Og jeg ved udmærket godt, at fortiden er slut, og fremtiden ikke er ankommet endnu. .

Men så ind imellem er jeg lige dér, hvor jeg er.

På en dejlig efterårsdag som i dag, når solen skinner, luften er mild, og jeg har fri og kan gå mig en tur i skoven, så er det ren magi:

At se bladene danse pirouetter, mens de falder til jorden. At traske gennem bunker af blade på skovstien. At se solstrålerne glitre imellem træerne og indhylle dem i en fortryllet dis. Finde en kastanje eller måske to og putte dem i lommen. Nulre dem mellem fingrene og mærke, hvor glatte og fine de er. At gå ned på stranden, hvor stenene er glatte, så jeg må koncentrere mig for at holde balancen. Kaste sten i vandet og måske være så heldig, at jeg får en til at lave smut hen over den blanke vandoverflade. At se over på svenskekysten og på skibene derude på vandet, som skyerne spejler sig i. 

Og at se farverne - de luende, glødende, flammende farver på træernes blade og den brune jord på marken op til skoven. Nyde stilheden og freden, der er så intens, at det er lige før, jeg kan høre bladene falde til jorden.
At se solnedgangen, der maler himlen med nogle af de samme glødende farver.

Alt sammen magi - og når jeg oplever det, glemmer jeg alt andet. Hverken fortiden eller fremtiden er der. . . 

Og når så den snart tre-årige kravler op på klaverbænken og begynder at udforske klaverets tangenter med begge hænder på én gang, og hun forundres over de lyde, som hendes små buttede fingre fremtryller, så er det ren magi.

ALOE VERA - god at have ved hånden. . .

En tusindår gammel plante, man kan bruge til lidt af hvert!

Nogle gange glemmer man det, man godt ved. Man skal bare lige mindes om det. 

Forleden var jeg så uheldig at brænde mig gevaldigt, da jeg lavede mad. Jeg var ved at  stege auberginer på panden, da den varme olie pludselig spruttede ud over det hele.  AV!!! Noget af olien ramte mig. Hånden kom under den kolde hane, og resten af aftenen sad jeg med en pose frosne ærter på min stakkels forbrændte finger. 

Så var det, at jeg pludselig kom til at se over på min aloe-plante. Nåh ja, selvfølgelig. . . Hvorfor havde jeg ikke tænkt på den??

Aloe har igenem årtusinder været kendt for sin positive og helbredende virkning. Nefertite og Cleopatra siges at have brugt aloen som skønhedsmiddel, og Alexander den Store blev så begejstret for planten, som han indsamlede på en ø ud for Somalia, at han altid havde rigelige mænger af 'den fantastiske sårlægende plante' med sig på sine felttog. 
I den ægyptiske kultur er aloen blevet brugt som symbol på, at den, der havde en aloe-plante hængende over sin hoveddør, havde gennemført en pilgrimsrejse - og så beskyttede den samtidig husets beboere mod alskens dårligdomme. 

Nu kan enhver købe en aloe-plante på tilbud i supermarkedet. Den er taknemmelig at have med at gøre - selvom man glemmer at vande den i noget tid, klarer den sig i lang tid. 

Jeg har en gammel aloe-plante, der gror, som om den var betalt for det. I sommer blev den kedelig og grå at se på, fordi den stod direkte i solen. Den blev flyttet, og der gik ikke ret lang tid, så blev den frisk og grøn at se på.

Og ja - den virker blandt andet på brandsår. Det var det, jeg havde glemt. . . 

De tykke blade indeholder en tyk, saftig gel - skær et blad af, smør gelen direkte på det sted, du har brændt dig og lad det sidde. Det virker med det samme: det køler og lindrer og får såret til at hele hurtigere. Gør det flere gange om dagen. 

Som der står i min kloge urtebog: frisk aloe er uovertruffen til brandsår, udslæt og solskoldning. 

Jeg bruger den flittigt nu, og det hjælper. Det tager tid at hele et sår, men det går hurtigere, når man bruger nogle af de ting, der er lige ved hånden. 

Et godt råd: skær et blad af din aloe-plante, skær det eventuelt i mindre 'skiver', put det i en plastikpose og læg det i køleskabet. Så har du et godt middel, du kan smøre på huden, hvis du har for eksempel: 

- forbrændinger
- solskoldninger
- snitsår
- uren hud
- eksem
- helvedesild
- hudafskrabninger

SOLHILSEN

Det er godt at begynde dagen med noget godt. Drikke et stort glas vand, strække sig godt og grundigt, tage et koldt brusebad efter det varme, spise ordentlig morgenmad. Men en slags morgengymnastik er også godt.

Jeg laver selv 'solhilsen' hver morgen, når jeg er stået op. Det er en god måde at begynde dagen på. Jeg bliver strakt igennem på næsten alle måder, og jeg kan mærke, hvordan energien begynder at strømme igennem kroppen. Og som regel får jeg varmen! Jeg tror på, at øvelsen er med til at holde mig i form, og hvis jeg har en travl dag, hvor jeg ikke får bevæget mig særlig meget, så har jeg da i det mindste min 'solhilsen' at holde mig til.

Der er flere måder at lave den på, og den bliver lavet mange steder rundt omkring. I Kerala, Indien, så jeg folk lave den på stranden. I Goa så jeg det også. Her var en lærer ved at instruere sin elev - læreren lavede øvelsen om og om igen. Ubesværet og elegant. Det så nemt ud. . .

I lufthavnen i Delhi så jeg en meget smuk skulptur i bronze. Den viser alle de forskellige trin i 'surya namaskara', som øvelsen hedder. Opkaldt efter solguden i den hinduistiske mytologi.

Kig med her fra youtube - så behøver jeg ikke forklare så meget. Se den, nyd den - og gør den efter!