Jeg har fået en del velsignelser på denne rejse. Hvis du har fulgt med, husker du måske nogle af dem? Der var guiden Jo'rn, som viste os rundt i Bayon-templet, og som lirede en lang, lang remse af om alt det gode, han ville ønske for os. Der var de søde, gamle og temmelig tandløse nonner, der lokkede mig med et armbånd af en rød og gul uldsnor samme sted. Der var drengemunken i Angkor Wat's skyggefulde arkade, og så var der buddhastatuen, der sad lige uden for vores første hus på Samui. Jeg gav ham en frisk blomst hver dag, og før vi rejste, forærede jeg ham nonnernes uldsnor. Sådan en smider man nemlig ikke væk. Det ville være en slags helligbrøde.
På hotelværelset i Siem Reap havde jeg lagt den første uldsnor, jeg havde fået, på mit natbord. Den strammede og generede mig, så jeg hev den af. Da jeg kom tilbage efter min bytur, fandt jeg den liggende nydeligt oven på de rene håndklæder, som rengøringsdamen havde lagt til os.
Den seneste velsignelse - jeg vil ikke kalde den for den sidste, for der skal nok komme flere hen ad vejen - nå, men det var i dag i en lille butik nede ved havet. Fisherman's pants shop. En af de butikker, der har kvalitetsvarer og ikke bare souvenirs og det samme ragelse, som tusind andre bikse har. Befriende - og jeg skulle lige lure dem kunsten af. De laver nemlig nogle ret fede bukser. Løse, rummelige og til at vikle om sig og binde med en snor. Passer sikkert til de fleste størrelser.
Uden for butikken hænger der tibetanske bedeflag, og indenfor sælger der ud over det lækre tøj også mala'er - tibetanske bedekranse - til meget pæne priser. På bagvæggen hænger der små vægtæpper med tibetanske og nepalesiske motiver.
'Det er min udstilling,' sagde indehaveren, da vi nysgerrigt kom nærmere for at se på dem.
Han sad og hang over en fodboldkamp i fjernsynet og havde overladt arbejdet med at vise varerne frem til en anden.
Joh, han havde rejst i både Nepal og Tibet, og selvom han var født jøde, var han mere til buddhisme og kabbalah.
'I don't like religion,' sagde han, og vi kunne hurtigt blive enige både om det, om rejserne og om buddhismen.
Jeg sagde, at jeg har en drøm om en dag at komme til Nepal.
'You guys, you are a little buddhists, yes?' sagde han. 'I skal have en sten. Vælg én,' fortsatte han og greb en lille kurv fyldt med sten. Rakte den først til manden min, så til mig.
Stenene havde han taget med sig hjem fra en rejse til Mount Kailash i Tibet. Et bjerg, der af hele fire trosretninger betragtes som helligt, og som i buddhismen bliver kaldt 'Mount Meru', og hvor fire af Asiens længste floder udspringer. Blandt andet en, der slutter sig til Ganges længere sydpå. Mange myter og legender fortæller om bjerget, som tusindvis valfarter til hvert år.
Vi valgte hver en sten fra det hellige bjerg, og han rejste sig og gav os sin velsignelse. 'All my blessings,' sagde han og ønskede os alt godt for vores fremtid.
Da vi gik ud af butikken, og jeg satte mig for at tage sko på, lød Bob Marley's stemme i højttaleren: 'I've been waiting for you my whole life. . . '
Kunne det siges bedre? For hvem er det lige, jeg er sammen med?
Vi drog af med hver vores sten i lommen, og jeg tænkte, at når jeg nu ikke kommer til bjerget, må bjerget komme til mig. Stenene har i øvrigt en meget kraftig energi, der får det til at risle helt ned ad ryggen på mig.
Nu er det ved at være farvel til Koh Samui. Den uldne trøje, hue og vanter ligger øverst i kufferten, så det er nemt at komme til, når jeg lander i kulden i dk. Nedenunder ligger sommertøjet og klipklapperne, der næsten er slidt op. I mit hjerte er jeg fyldt op med alle de venlige mennesker, jeg har mødt, alle dem, jeg har grædt for, og dem jeg har grinet med. Dem, jeg har fået smil fra og hjælp fra. Energierne fra Bayon tager jeg med mig og deler gerne ud af. Billederne, jeg har taget, vil jeg gense og gense, og jeg vil fortælle til dem, der gider høre på det om stort og småt fra den vide verden, jeg har set endnu en lille bid af.
Om jeg fandt ud af, hvad jeg lavede her? som jeg spurgte mig selv om den første nat i Siem Reap. Jo, det gjorde jeg. . .
Og til dig, der læser dette, giver jeg 'all my blessings' - må dine guder være med dig og dine i alt, hvad I foretager jer.
På hotelværelset i Siem Reap havde jeg lagt den første uldsnor, jeg havde fået, på mit natbord. Den strammede og generede mig, så jeg hev den af. Da jeg kom tilbage efter min bytur, fandt jeg den liggende nydeligt oven på de rene håndklæder, som rengøringsdamen havde lagt til os.
Den seneste velsignelse - jeg vil ikke kalde den for den sidste, for der skal nok komme flere hen ad vejen - nå, men det var i dag i en lille butik nede ved havet. Fisherman's pants shop. En af de butikker, der har kvalitetsvarer og ikke bare souvenirs og det samme ragelse, som tusind andre bikse har. Befriende - og jeg skulle lige lure dem kunsten af. De laver nemlig nogle ret fede bukser. Løse, rummelige og til at vikle om sig og binde med en snor. Passer sikkert til de fleste størrelser.
Uden for butikken hænger der tibetanske bedeflag, og indenfor sælger der ud over det lækre tøj også mala'er - tibetanske bedekranse - til meget pæne priser. På bagvæggen hænger der små vægtæpper med tibetanske og nepalesiske motiver.
'Det er min udstilling,' sagde indehaveren, da vi nysgerrigt kom nærmere for at se på dem.
Han sad og hang over en fodboldkamp i fjernsynet og havde overladt arbejdet med at vise varerne frem til en anden.
Joh, han havde rejst i både Nepal og Tibet, og selvom han var født jøde, var han mere til buddhisme og kabbalah.
'I don't like religion,' sagde han, og vi kunne hurtigt blive enige både om det, om rejserne og om buddhismen.
Jeg sagde, at jeg har en drøm om en dag at komme til Nepal.
'You guys, you are a little buddhists, yes?' sagde han. 'I skal have en sten. Vælg én,' fortsatte han og greb en lille kurv fyldt med sten. Rakte den først til manden min, så til mig.
Stenene havde han taget med sig hjem fra en rejse til Mount Kailash i Tibet. Et bjerg, der af hele fire trosretninger betragtes som helligt, og som i buddhismen bliver kaldt 'Mount Meru', og hvor fire af Asiens længste floder udspringer. Blandt andet en, der slutter sig til Ganges længere sydpå. Mange myter og legender fortæller om bjerget, som tusindvis valfarter til hvert år.
Vi valgte hver en sten fra det hellige bjerg, og han rejste sig og gav os sin velsignelse. 'All my blessings,' sagde han og ønskede os alt godt for vores fremtid.
Da vi gik ud af butikken, og jeg satte mig for at tage sko på, lød Bob Marley's stemme i højttaleren: 'I've been waiting for you my whole life. . . '
Kunne det siges bedre? For hvem er det lige, jeg er sammen med?
Vi drog af med hver vores sten i lommen, og jeg tænkte, at når jeg nu ikke kommer til bjerget, må bjerget komme til mig. Stenene har i øvrigt en meget kraftig energi, der får det til at risle helt ned ad ryggen på mig.
Nu er det ved at være farvel til Koh Samui. Den uldne trøje, hue og vanter ligger øverst i kufferten, så det er nemt at komme til, når jeg lander i kulden i dk. Nedenunder ligger sommertøjet og klipklapperne, der næsten er slidt op. I mit hjerte er jeg fyldt op med alle de venlige mennesker, jeg har mødt, alle dem, jeg har grædt for, og dem jeg har grinet med. Dem, jeg har fået smil fra og hjælp fra. Energierne fra Bayon tager jeg med mig og deler gerne ud af. Billederne, jeg har taget, vil jeg gense og gense, og jeg vil fortælle til dem, der gider høre på det om stort og småt fra den vide verden, jeg har set endnu en lille bid af.
Om jeg fandt ud af, hvad jeg lavede her? som jeg spurgte mig selv om den første nat i Siem Reap. Jo, det gjorde jeg. . .
Og til dig, der læser dette, giver jeg 'all my blessings' - må dine guder være med dig og dine i alt, hvad I foretager jer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar