Siem Reap, Cambodia

'Hvad laver jeg her?' tænkte jeg, da jeg vågnede midt i nattemørket og kun kunne høre lyden af vores air-condition. Den lyder som blæsevejr på Møn, så det generede mig ikke. Efter lidt overvejelser om det ene og det andet sov jeg igen og med tolv timers søvn er jeg ved at finde ud af, hvad jeg laver. Og hvad jeg skal her. . .

Der var mindst ligeså meget vand på markerne som derhjemme, da vi fløj hen over Cambodia fra Bangkok. Og så snart vi holdt på landingsbanen, kunne jeg mærke energierne fra alle de torterede og myrdede under Khmer Rouge. De er ikke varme, den slags energier. Det løb mig koldt op og ned ad ryggen, og det blev det ved med igennem ankomsthallen, mens vi ventede på visa og helt ud til den venlige taxachauffør.
Noget af det, jeg undrede mig over i nat, var, hvordan man lever videre med sådan er grum historie. Vi har allerede fået mange venlige smil og mødt lattermilde mennesker. Hvordan gør de? Jeg tænkte på min egen baggrund, der har fået mig til at bruge flere penge på terapi og behandling end på tøj - og den er såmænd ikke værre end så mange andres. Men her. . . ?!

Måske får jeg et par svar undervejs? Vi har god tid, så det er muligt. . .