Vores hotel (til firs kroner pr dag) ligger i gåafstand til det gamle marked på den anden side af floden. Hvis vi ikke orker at gå, er der altid en tuktuk at tage.
Det gamle marked er en blanding af overdækkede basarer, små udendørs boder, fine butikker og et utal af restauranter. Vi har spist indiske samosas, som dog ikke smager helt som i Indien, vi har spist japansk morgenmad med dansk wienerbrød, vi har drukket friskpresset ananasjuice og fået khmer-aftensmad, engelsk vegetarmiddag, tag-selv-buffet med alt godt fra havet og grønt, som man kan riste/koge selv på et lille primapparat, og vi har kig på en italiensk restarurant, der ser god ud. Vi har langt fra været det hele igennem, og det når vi nok heller ikke, selvom jeg godt kan lide mad og glæder mig til hvert måltid.
Der er mange turister, og der er mindst ligeså mange cambodianere - khmerer - til at servicere, og generelt er de smilende, søde, venlige og nemme at få til at grine. Jeg har lært mig to ord indtil videre på khmer. Jeg kan sige tak og hej-hej. Det giver altid et ekstra smil, når jeg bruger det - og så hilse vi på hinanden med håndfladerne mod hinanden og et buk.
Når jeg ser mig omkring, er det påfaldende så få ældre cambodianere, der er. . . De fleste er unge. Halvdelen af befolkningen er under 22 år, og der er langt flere kvinder end mænd.
Da vi sidder ved vores morgenmad i Pub Street, som er den mest overrendte gade, kommer nogle få ældre tiggere - en mand bliver ført rundt af sin unge datter. Han er blind og går med krykker og skal have hjælp til at tigge. En krøbling bevæger sig rundt siddende i skrædderstilling på et rullebræt og rækker sin kasket frem. En ældre kvinde vil have penge, en anden med et spædbarn ser bedende på os. . .
Nogle turister lader som ingenting, spiser videre, optaget af deres mobilsnak, sig selv eller kæresten overfor - nogle giver en seddel og får tak og buk og hilsen. Jeg gav den blinde mand lidt, og hver gang vi løb på ham og datteren igen, smilede og vinkede hun til mig.
Åh ja - jeg lukker også øjnene nogle gange, afviser, går videre. Jeg kan ikke redde dem alle, måske kun give til et enkelt måltid mad. Nogle gange er jeg lige ved at græde. Dukkha, dukkha. . . Verden er fuld af lidelse, og der er meget, jeg ikke forstår. Ondskab for eksempel.
Cambodia ligger på tredjepladsen i verden i forhold til landminer. Dem er der stadig mange af. Vi skal passe på, hvor vi går, når vi kommer uden for alfarvej. Hvis vi gør.
Vi bliver her i Siem Reap indtil videre. Angkor Wat har vi endnu ikke set - men vi var på Nationalmuseet i går og fik en fantastisk introduktion til området og dets historie. Et rum med tusind buddhafigurer, et andet med historien om kongerne fra 1100-tallet og senere, et med alt om udsmykninger og figurer - wouw. Jeg glæder mig til at gå rundt mellem de mange enorme templer - ha ha - jeg læste et ungt pars oplevelse med Angkor Wat. Deres konklusion efter at have set det var:
'Hvis du vil gå rundt i 50 graders varme og se templer, der alle sammen ligner hinanden, så værsgo1'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar