Tidligt i går morges ved nymåne gik vi ind i hundens år i følge kineserne. Det bliver fejret fra nu af og indtil fuldmåne i begyndelsen af marts. Noget af en fest, må man sige.
Mange steder er der pyntet med røde papirlamper, og der har været lidt fyrværkeri de sidste dage.
Kineserne har vist et bedre omdømme her i Thailand, end de har i Cambodia. Her har de været købmænd i århundreder, og det er de stadig.
Hundens år - og det er ikke vandhunden, men jordhunden, vi taler om - lyder lovende. Jeg er ikke meget inde i den kinesiske astrologi, så jeg tjekkede på nettet og faldt over nogle ord, der beskriver det kommende år, der varer indtil den 5. februar 2019: solidaritet og broderskab, mere ro, stabilitet, og så er året godt for livsstilsændringer som fx at holde op med at ryge.
Spændende hvad det bliver til. Kineserne må kunne et eller andet, eftersom det var dem, der opfandt krudtet. . .
Her på øen er der ikke meget andet at lave end at gå i vandet, sole sig og svede - og så kan man komme på sejlture ud til nogle af de mange ubeboede øer. Man kan dykke og snorkle og se på koraller og farvestrålende fisk.
Jeg er ikke vild med dybt vand. Kan bedst lide at se det på afstand, og jeg skal helst svømme, hvor jeg kan bunde. Så det var lidt af en udfordring, da jeg forleden gik ombord i en lille motorbåd med plads til ti-tolv personer. Det var lidt overskyet, og det blæste, så vi huggede os frem, vandet stod os om ørerne, og vi blev hurtigt drivvåde.
Men smukt var der - og jeg kom også i vandet, da vi lagde til et stykke uden for en af øerne for at svømme blandt fiskene, der grådigt flokkedes om de stumper brød, vi smed til dem. Som der stod i brochuren, vi var faldet for nogle dage før, skulle vi ud til smukke koralrev, hvor fiskene ikke er generte.
Så yes - jeg har rørt ved en bolchestribet fisk. Eller rettere en hel masse. Sjov fornemmelse. Som at svømme i tyk suppe.
På en øde ø lagde vi til, og mens vores to bådsmænd tog sig en lur i deres hængekøjer, plaskede vi lidt i vandet og så på alle de andre, der var på lignende udflugter. Nogle havde fanget fisk og stegte dem til deres frokost. Vi klarede os med et par sandwich fra båden, og som på de fleste øde øer var der selvfølgelig en iskiosk, så helt Robinson Crusoe var det ikke.
Men de findes, den slags øer - smukke, hvide sandstrande, hvor man kan ligge i skyggen af palmer og drømme, eller man kan samle muslingeskaller og eventyrligt formede koraller. Jeg har samlet en del, og min kuffert skal nok blive for tung.
På tilbagevejen skulle vi liiige endnu engang i vandet og se på fisk, men denne gang blev jeg siddende på båden og så på. Det var for meget - jeg havde opbrugt dagens kvote af mod, og der var lidt for store bølger til mig. Men de andre seks passagerer, der snorklede rundt, var glade, og en havde set en meget stor leopardplettet fisk, så hun var begejstret, og hun havde et vandtæt kamera med sig og filmede det hele.
Selv sad jeg og tog billeder undervejs, og de blev alle sammen meeeget skæve. . .
Jeg var glad for at have prøvet sejlturen. Det var paradisisk smukt, men sømand bliver jeg aldrig. Jeg var glad, da vi var kommet så langt ind mod vores havn, at jeg ville kunne svømme resten af vejen. Og rigtig glad var jeg, da vi sad bænket på en restaurant ved vandet og fik en god frokost, mens vi snakkede med vores medpassagerer.
Jeg var også glad over først i går at læse om den båd, hvis motor var eksploderet for nylig med 27 kinesere, og de var alle kommet slemt til skade.
På nogle områder er jeg en kylling', det erkender jeg, men så kan jeg en hel del andre ting.
Farven er rigtig nok - smuk turkis
Mange steder er der pyntet med røde papirlamper, og der har været lidt fyrværkeri de sidste dage.
Kineserne har vist et bedre omdømme her i Thailand, end de har i Cambodia. Her har de været købmænd i århundreder, og det er de stadig.
Hundens år - og det er ikke vandhunden, men jordhunden, vi taler om - lyder lovende. Jeg er ikke meget inde i den kinesiske astrologi, så jeg tjekkede på nettet og faldt over nogle ord, der beskriver det kommende år, der varer indtil den 5. februar 2019: solidaritet og broderskab, mere ro, stabilitet, og så er året godt for livsstilsændringer som fx at holde op med at ryge.
Spændende hvad det bliver til. Kineserne må kunne et eller andet, eftersom det var dem, der opfandt krudtet. . .
Her på øen er der ikke meget andet at lave end at gå i vandet, sole sig og svede - og så kan man komme på sejlture ud til nogle af de mange ubeboede øer. Man kan dykke og snorkle og se på koraller og farvestrålende fisk.
Jeg er ikke vild med dybt vand. Kan bedst lide at se det på afstand, og jeg skal helst svømme, hvor jeg kan bunde. Så det var lidt af en udfordring, da jeg forleden gik ombord i en lille motorbåd med plads til ti-tolv personer. Det var lidt overskyet, og det blæste, så vi huggede os frem, vandet stod os om ørerne, og vi blev hurtigt drivvåde.
Men smukt var der - og jeg kom også i vandet, da vi lagde til et stykke uden for en af øerne for at svømme blandt fiskene, der grådigt flokkedes om de stumper brød, vi smed til dem. Som der stod i brochuren, vi var faldet for nogle dage før, skulle vi ud til smukke koralrev, hvor fiskene ikke er generte.
Så yes - jeg har rørt ved en bolchestribet fisk. Eller rettere en hel masse. Sjov fornemmelse. Som at svømme i tyk suppe.
På en øde ø lagde vi til, og mens vores to bådsmænd tog sig en lur i deres hængekøjer, plaskede vi lidt i vandet og så på alle de andre, der var på lignende udflugter. Nogle havde fanget fisk og stegte dem til deres frokost. Vi klarede os med et par sandwich fra båden, og som på de fleste øde øer var der selvfølgelig en iskiosk, så helt Robinson Crusoe var det ikke.
Men de findes, den slags øer - smukke, hvide sandstrande, hvor man kan ligge i skyggen af palmer og drømme, eller man kan samle muslingeskaller og eventyrligt formede koraller. Jeg har samlet en del, og min kuffert skal nok blive for tung.
På tilbagevejen skulle vi liiige endnu engang i vandet og se på fisk, men denne gang blev jeg siddende på båden og så på. Det var for meget - jeg havde opbrugt dagens kvote af mod, og der var lidt for store bølger til mig. Men de andre seks passagerer, der snorklede rundt, var glade, og en havde set en meget stor leopardplettet fisk, så hun var begejstret, og hun havde et vandtæt kamera med sig og filmede det hele.
Selv sad jeg og tog billeder undervejs, og de blev alle sammen meeeget skæve. . .
Jeg var glad for at have prøvet sejlturen. Det var paradisisk smukt, men sømand bliver jeg aldrig. Jeg var glad, da vi var kommet så langt ind mod vores havn, at jeg ville kunne svømme resten af vejen. Og rigtig glad var jeg, da vi sad bænket på en restaurant ved vandet og fik en god frokost, mens vi snakkede med vores medpassagerer.
Jeg var også glad over først i går at læse om den båd, hvis motor var eksploderet for nylig med 27 kinesere, og de var alle kommet slemt til skade.
På nogle områder er jeg en kylling', det erkender jeg, men så kan jeg en hel del andre ting.
Malerisk ser det ud
Ø efter ø - store og små
En helet ubeboet klippeø
Skumsprøjt
Vores glade bådsmand - skal lige sige, at motoren på båden lød som en gammel folkevognsmotor
Is og frugt kan man få de fleste steder
Farven er rigtig nok - smuk turkis 
Ikke alle kan lide solen, og så må man jo dække sig til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar