Hellere et par tropestorme end snevejr og kulde.
I beskrivelserne af Koh Samui står der, at vejret stort set altid er godt - himlen er blå, solen skinner, og fuglene synger. Det er næææsten rigtigt, men lige nu er det gråvejr, det blæser, og et voldsomt regnskyl før oversvømmede terrassen og jog alle folk væk fra stranden.
Siden søndag har vi boet femten meter fra stranden, og jeg har opdaget, hvor meget havet larmer. Især om natten lægger jeg mærke til det. Ret forstyrrende faktisk - jeg skal aldrig have en cd med lyden af bølgeskvulp for at falde i søvn. Til gengæld overdøver de utrættelige bølger næsten vores støjende nabo. En ung fyr med en stemme som en rundsav, og som han bruger ret meget. I nat gav han sig til at spille guitar - han er ikke helt uden talent, men han må godt bruge det på et andet tidspunkt for min skyld.
Hm - ja, sådan er livet også ved stranden. Der er mange andre end os, der kan lide det sol og varme, og de fleste er flinke og stilfærdige. Vi snakker lidt med den ældre tysker, der har lånt en strandstol foran vores rum til gengæld for at købe en øl eller to her. Han har været her tre måneder og bliver to endnu. Han har adopteret en af de 'indfødte' hunde, og normalt ligger den under hans stol, men i dag er den væk. Sikkert ude efter de 'junge frauen', siger han.
Her er hoteller, guesthouses, bungalows, resorts side om side med restauranter, barer, souvenirshopper og turbureauer.
Heldigvis er der en byggeregel, der siger, at der ikke må bygges huse højere end et palmetræ, så de højeste bygninger er på fire etager. Kokos kan bruges til meget. . .
Til gengæld har Koh Samui Thailands største buddhastatue. 'Big Buddha' hedder den ikke særligt opfindsomt. En forgyldt statue af Buddha anbragt på en terrasse, som man kommer op til ad en lang, stejl trappe. Folk valfarter til stedet for at beundre eller tilbede eller for at tage et par selfier foran Buddha'en, der er højt hævet over alle kokospalmerne.
Stort er godt! Men udsigten deroppefra er smuk, smuk, smuk. . . Alle de klippeøer, der ligger spredt i det blå, turkise, grønne hav.
Området omkring Big Buddha er noget af et tivoli med souvenirboder og iskiosker med øens bedste is, som de selv siger. Til dobbelt pris naturligvis. Og så er der fjollede figurer af drager og nymfer - der er lidt af hvert.
Vi var der i går på vores sightseeing med privatchauffør. Ikke en af de faste ture med elefanttrekking og monkeyshow - synd for dyrene, så det støtter vi ikke. I stedet var vi nogle af de smukkeste steder, hvor der ikke kommer ret mange turister. Ind i junglen til vandfald og smukke udsigter. Der er slanger og smukke sommerfugle. Der vokser kokos, bananer, ananas og dorianfrugter, der stinker som døde fisk, men som skulle smage himmelsk. Et håndskrevet skilt advarer mod at stjæle dem. De er i høj kurs, men hold dig fra dem - du får en bøde på 2000 bath = 500 kroner.
Et sted førte en smal, tilgroet sti hen til et udsigtspunkt - vi skulle betale lidt for at få lov til at nyde det. Putte pengene i en plastikflaske, der hang på en gren. Manden, der skulle holde øje med gæster, holdt sikkert fri. Ham, der passede ingangen til vandfaldet, lå og sov i sin lille bod og vågnede op, da vi kom. Det er bedst ikke at overanstrenge sig.
Men tilbage til stien . . .
Lænet op ad et træ stod et relief i sten. Et hjørne var brækket af og selve motivet var sat sammen af mindre stykker. Jamen, er det ikke? udbrød jeg og standsede for at tage et par billeder. Jo, det er da den gode konge Jayavarman 7., som jeg kender fra fra Bayontemplet ved Angkor Wat i Cambodia.Gode gamle Jayavarman, som er cambodianernes helt. Ham, der byggede Bayon-templet og fyldte det med statuer og relieffer af en buddha, der skulle have en slående lighed med ham selv.
Templet fra khmertidens glansperiode, som jeg blev så overvældet over at se. Som jeg ikke kunne få nok af. Som jeg aldrig har set mage til. Som jeg stadig drømmer om. .
En eller anden fra Koh Samui må have været en tur i Siem Reap og er blevet fristet til at hjembringe en souvenir fra templet. Hvordan kan jeg ikke gætte. Den er tung, sådan en sag. Men folk 'låner', røver, tager lidt af hvert. Så hvorfor ikke? Hvis man har plads i kufferten og kræfter til at slæbe den, så kan man hjembringe lidt af hvert.
Jeg er ikke i tvivl om, at det var en 'souvenir'. Hvorfor skulle lidt af det ødelagte tempel i nabolandet ikke været havnet på en thailandsk ø? På selve Angkor Wat er størstedelen af de gamle buddhafigurer forsvundet, ødelagt, fjernet, stjålet, og der står kun nogle få tilbage i dag.
Før vi kørte op i bjergene, var vi i det røde tempel ikke langt fra, hvor vi bor. Her var rart og fredeligt, og jeg fandt noget af den ro og trang til fordybelse, jeg kan lide. Et smukt sted ved en lille bugt med nogle få hytter og en udsigt med en stor herlighedsværdi. Smukke relieffer med motiver fra Buddhas liv og et mægtigt bodhitræ udenfor. Slangen Naga i flere udgaver vogtede ved indgangen, og solen skinnede, og havet var stille, blankt og smukt turkisgrønt
Der vil jeg hen igen for bare at være lidt, og det får jeg mulighed for, eftersom vi bliver her til på tirsdag.
Det grimmeste, jeg har set inden for tempelverdenen - ja, undskyld mig, kinesere, men jeg synes godt nok ikke om jeres stil. De har fornylig byttet et tempel ikke så langt fra det røde tempel. Det er ikke helt færdigt. Der går stadig håndværkere rundt. Foran står der en drabelig statue, som man kan bruge til at skræmme børn og andre sarte sjæle med. Ubeskriveligt grimt, men interessant at se. Hver sin smag. .
I dag er vi flyttet igenigen - til et værelse på tredjesal hos John, vi kørte med i går. Han har boet her på øen i 23 år. Han lejer motorcykler ud og kører lidt med turister, der ikke vil deltage i de organiserede ture siddende på ladet af en off roader sammen med ti andre. Eller anbragt på taget af den. Det sidste ser godt nok lidt farligt ud, skulle jeg hilse og sige. Nå, men da vi hørte om værelset på tredje, skiftede vi mening som så tit før. Skulle have været til øen Koh Pahngan de sidste dage, havde booket et sted, men man har en mening, til man tager en ny. Vi bliver her - og den anden ø bliver næste gang. Måske. Jeg glæder mig allerede til vores næste ferie.
I beskrivelserne af Koh Samui står der, at vejret stort set altid er godt - himlen er blå, solen skinner, og fuglene synger. Det er næææsten rigtigt, men lige nu er det gråvejr, det blæser, og et voldsomt regnskyl før oversvømmede terrassen og jog alle folk væk fra stranden.
Siden søndag har vi boet femten meter fra stranden, og jeg har opdaget, hvor meget havet larmer. Især om natten lægger jeg mærke til det. Ret forstyrrende faktisk - jeg skal aldrig have en cd med lyden af bølgeskvulp for at falde i søvn. Til gengæld overdøver de utrættelige bølger næsten vores støjende nabo. En ung fyr med en stemme som en rundsav, og som han bruger ret meget. I nat gav han sig til at spille guitar - han er ikke helt uden talent, men han må godt bruge det på et andet tidspunkt for min skyld.
Hm - ja, sådan er livet også ved stranden. Der er mange andre end os, der kan lide det sol og varme, og de fleste er flinke og stilfærdige. Vi snakker lidt med den ældre tysker, der har lånt en strandstol foran vores rum til gengæld for at købe en øl eller to her. Han har været her tre måneder og bliver to endnu. Han har adopteret en af de 'indfødte' hunde, og normalt ligger den under hans stol, men i dag er den væk. Sikkert ude efter de 'junge frauen', siger han.
Her er hoteller, guesthouses, bungalows, resorts side om side med restauranter, barer, souvenirshopper og turbureauer.
Heldigvis er der en byggeregel, der siger, at der ikke må bygges huse højere end et palmetræ, så de højeste bygninger er på fire etager. Kokos kan bruges til meget. . .
Til gengæld har Koh Samui Thailands største buddhastatue. 'Big Buddha' hedder den ikke særligt opfindsomt. En forgyldt statue af Buddha anbragt på en terrasse, som man kommer op til ad en lang, stejl trappe. Folk valfarter til stedet for at beundre eller tilbede eller for at tage et par selfier foran Buddha'en, der er højt hævet over alle kokospalmerne.
Stort er godt! Men udsigten deroppefra er smuk, smuk, smuk. . . Alle de klippeøer, der ligger spredt i det blå, turkise, grønne hav.
Området omkring Big Buddha er noget af et tivoli med souvenirboder og iskiosker med øens bedste is, som de selv siger. Til dobbelt pris naturligvis. Og så er der fjollede figurer af drager og nymfer - der er lidt af hvert.
Vi var der i går på vores sightseeing med privatchauffør. Ikke en af de faste ture med elefanttrekking og monkeyshow - synd for dyrene, så det støtter vi ikke. I stedet var vi nogle af de smukkeste steder, hvor der ikke kommer ret mange turister. Ind i junglen til vandfald og smukke udsigter. Der er slanger og smukke sommerfugle. Der vokser kokos, bananer, ananas og dorianfrugter, der stinker som døde fisk, men som skulle smage himmelsk. Et håndskrevet skilt advarer mod at stjæle dem. De er i høj kurs, men hold dig fra dem - du får en bøde på 2000 bath = 500 kroner.
Et sted førte en smal, tilgroet sti hen til et udsigtspunkt - vi skulle betale lidt for at få lov til at nyde det. Putte pengene i en plastikflaske, der hang på en gren. Manden, der skulle holde øje med gæster, holdt sikkert fri. Ham, der passede ingangen til vandfaldet, lå og sov i sin lille bod og vågnede op, da vi kom. Det er bedst ikke at overanstrenge sig.
Men tilbage til stien . . .
Lænet op ad et træ stod et relief i sten. Et hjørne var brækket af og selve motivet var sat sammen af mindre stykker. Jamen, er det ikke? udbrød jeg og standsede for at tage et par billeder. Jo, det er da den gode konge Jayavarman 7., som jeg kender fra fra Bayontemplet ved Angkor Wat i Cambodia.Gode gamle Jayavarman, som er cambodianernes helt. Ham, der byggede Bayon-templet og fyldte det med statuer og relieffer af en buddha, der skulle have en slående lighed med ham selv.
Templet fra khmertidens glansperiode, som jeg blev så overvældet over at se. Som jeg ikke kunne få nok af. Som jeg aldrig har set mage til. Som jeg stadig drømmer om. .
En eller anden fra Koh Samui må have været en tur i Siem Reap og er blevet fristet til at hjembringe en souvenir fra templet. Hvordan kan jeg ikke gætte. Den er tung, sådan en sag. Men folk 'låner', røver, tager lidt af hvert. Så hvorfor ikke? Hvis man har plads i kufferten og kræfter til at slæbe den, så kan man hjembringe lidt af hvert.
Jeg er ikke i tvivl om, at det var en 'souvenir'. Hvorfor skulle lidt af det ødelagte tempel i nabolandet ikke været havnet på en thailandsk ø? På selve Angkor Wat er størstedelen af de gamle buddhafigurer forsvundet, ødelagt, fjernet, stjålet, og der står kun nogle få tilbage i dag.
Før vi kørte op i bjergene, var vi i det røde tempel ikke langt fra, hvor vi bor. Her var rart og fredeligt, og jeg fandt noget af den ro og trang til fordybelse, jeg kan lide. Et smukt sted ved en lille bugt med nogle få hytter og en udsigt med en stor herlighedsværdi. Smukke relieffer med motiver fra Buddhas liv og et mægtigt bodhitræ udenfor. Slangen Naga i flere udgaver vogtede ved indgangen, og solen skinnede, og havet var stille, blankt og smukt turkisgrønt
Der vil jeg hen igen for bare at være lidt, og det får jeg mulighed for, eftersom vi bliver her til på tirsdag.
Det grimmeste, jeg har set inden for tempelverdenen - ja, undskyld mig, kinesere, men jeg synes godt nok ikke om jeres stil. De har fornylig byttet et tempel ikke så langt fra det røde tempel. Det er ikke helt færdigt. Der går stadig håndværkere rundt. Foran står der en drabelig statue, som man kan bruge til at skræmme børn og andre sarte sjæle med. Ubeskriveligt grimt, men interessant at se. Hver sin smag. .
I dag er vi flyttet igenigen - til et værelse på tredjesal hos John, vi kørte med i går. Han har boet her på øen i 23 år. Han lejer motorcykler ud og kører lidt med turister, der ikke vil deltage i de organiserede ture siddende på ladet af en off roader sammen med ti andre. Eller anbragt på taget af den. Det sidste ser godt nok lidt farligt ud, skulle jeg hilse og sige. Nå, men da vi hørte om værelset på tredje, skiftede vi mening som så tit før. Skulle have været til øen Koh Pahngan de sidste dage, havde booket et sted, men man har en mening, til man tager en ny. Vi bliver her - og den anden ø bliver næste gang. Måske. Jeg glæder mig allerede til vores næste ferie.
Big Buddha på Koh Samui
Med dhamma-hjulet og kongens båd som nakkestøtte
Der bliver ofret
Slangen Naga i en særlig glimmer-udgave
Udsigten til de andre øer er smuk, men svær at fange med et lille kamera
Et ring med klokken får opmærksomheden rettet mod nuet
Og så til det røde tempel:
En anden slags Naga
- og endnu én
Templets vægge er dækket af relieffer med motiver fra Buddhas liv
Et kæmpe bodhitræ udenfor
Er vild med det træ. . .
Munkene tigger sig til lidt af hvert
- Og det kinesiske tempel - hmhm. . .
Så lad mig hellere få lidt vandfald:
- og et fodbad efter en strabadserende tur op og ned
'Vores' hund forstod det. . .
Her er souvenir'en fra Bayontemplet - ligner til forveksling
Og udsigten var god
Og der var gjort plads til en siesta - hængekøjer er populære her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar