Her til morgen fik jeg en mail med teksten:
Respekter dig selv nok til, at du giver slip på det, der ikke mere tjener dig, ikke får dig til at vokse eller gør dig glad. . .
En kærlig hilsen fra en cypriotisk kvinde, som jeg mødte til min første eft-masterclass for fem år siden. Vi boede på samme hotel i den lille engelske by, hvor konferencen fandt sted, og vi havde det sjovt og hyggeligt sammen
Vi græd, da vi sagde farvel, og vi har ikke mødt hinanden siden. Men jeg får jævnligt en hilsen fra hende. Denne gang med en 'reminder' om at give slip. Nemt sagt eller hvad? Hvor nemt er det at give slip, smide ud, lave om?
Nogle gange bliver man tvunget til det. Nogle gange bliver man ikke spurgt. Tingene sker bare, og det kan godt være, at man forsøger at protestere, men det nytter ikke noget. Andre gange må man selv tage ansvaret og se på, hvad man skal vælge til og fra. Hvad er godt? Hvad kan man bruge? Hvad tjener én, og hvad gør én glad?
For nylig havde jeg engageret to mænd til at rydde mit udhus, der var fyldt med gammelt rod og ting, der havde hobet sig op igennem lang tid. Det var efterhånden blevet så uoverskueligt, at jeg måtte have hjælp til det. Jeg stod og kiggede på, at de to sorterede og slæbte af med det.
'Masser af gamle minder,' sagde den ene til mig, da han satte et par fyldte kasser op på sækkevognen.
'Så er der plads til nyt,' sagde den anden.
Så sandt som det er sagt. Om det er fysiske ting - eller om det er andre ting, man giver slip på, så giver det luft.
Selv synes jeg, at det er helt rart at smide ud en gang imellem, og jeg har rigeligt at tage fat på, for jeg har altid holdt af 'pæne ting'. De har det bare med at fylde! Og sikke meget, der gemmer sig i skuffer og på hylder. Ting, jeg ikke har brugt i lang tid. Tøj, jeg ikke kan passe eller aldrig har brugt. Mapper fyldt med noter fra kurser, jeg har været på. Gamle breve og kort. Bøger, jeg aldrig vil læse igen. Det er der bare, og der er ikke nogen, der løber med det.
Hvis jeg ikke fortaber mig i gamle minder og ikke finder ud af, at jeg faktisk godt kan bruge den bluse, jeg ikke har haft på de sidste fem år, eller hvis jeg ikke giver mig til at genlæse brevene og bøgerne, så får jeg pludselig en masse plads. Og jeg får det bedre både fysisk og psykisk. Man bruger meget energi på ting, der bare fylder op.
Men at give slip handler om mere og andet end at rydde op i skufferne. Det handler også om at rydde op i sine 'indre skuffer'. At give slip på fortiden. At give slip på bekymringer. Måske at give slip på nogle drømme. . . Det kan være mange ting, og det kan være noget af en udfordring. Skræmmende - man ved jo, hvad man har, men hvad man får, det kan man ikke vide.
Jeg har ikke opskriften, og jeg øver mig stadig. Men jeg synes, det er værd at tænke over, hvad man har brug for, og hvad man bliver glad over. Og så gøre noget ved de ting, man kan gøre noget ved. Dem er der helt sikkert mange af.
Og dem, man ikke kan gøre noget ved, må man acceptere. . .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar