Så bliver det altså en telttur til Sverige. . .
Nu har jeg kigget på afbudsrejser og tilbudsrejser og sidste øjebliks-rejser, og hvad ved jeg, så jeg blev helt blå i hovedet. Har været på vej til både Kreta, Alanya, Mallorca, Sardinien, Kos, Menorca, Nice, Østrig, Nordnorge og Korsika. Det meste ser bare alt for turistet ud, men det sidste drømmer jeg stadig om. Det er bare dyrt - måske lidt ekstra dyrt i år, hvor Tour de France startede på den skønne middelhavsø. Det må blive en anden gang, når jeg har sparet sammen.
Det ene ord tog det næste forleden aften, da vi for 27. gang (eller mere) snakkede om, hvad vi skulle bruge de næste ugers ferie på. Der er jo dejligt i byen, vi bor et godt sted, der er skønt i Danmark, vi kan tage til stranden, gå hen i parken, vi kan tage i skoven, der er for varmt i Syden, der er for mange turister, var nogle af ordene. Og så kom det ud af ingenting: vi kunne også købe et telt og køre ud i det blå.
Som sagt så gjort. I går købte vi et telt, to luftmadrasser, to festivalstole til ens pris (det er sådan nogle, de alle sammen sidder i til Roskilde Festival eller i Kongens Have til jazz, og der er meget praktisk plads til en bajer i det ene armlæn), et stormkøkken til gas og to plastiktallerkner, og lige om lidt tager jeg til Harald Nyborg og køber en køleboks på tilbud. Så skulle vi kunne klare os et godt stykke ud ad landevejene.
I går prøvede vi at slå teltet op nede på vores bloks fælles græsplæne og frabad os tilskuere, for vi ville ikke grines af. Men op kom teltet. Ret hurtigt for sådan et par ældre nybegyndere som os. Det er faktisk let nok. Telte nu til dags er ikke som i de gode gamle dage, og jeg mener det positivt.
Jeg glemmer aldrig den stakkels familie et sted nede i Frankrig på en campingplads en sen aften. Hele campingpladsen kiggede på, mens de i timevis arbejdede på at få rejst deres splinternye og sikkert ret luksuøse villatelt. De havde ikke øvet sig hjemmefra, og det kunne man tydeligt se. Efter et par timer begyndte tagkonstruktionen at ligne noget, og familiens før så bekymrede børn tøede op og gav sig til at springe badutspring hen over teltpælene. Og da det blev mørkt, kom hele teltet op.
Sådan skulle det nødigt gå os. Tænk at stå på en svensk campingplads og være til grin for alle beboerne, der sikkert er helt vildt prof og har både køleskabe, selvoppustelige madrasser og alt mulig andet med.
Vi får se, hvor langt vi når. Vi kører lørdag - gisp! det er i morgen, så jeg har travlt - nå, men vi kører altså i morgen senest klokken ti, og vi satser på at køre til Øland med et stop undervejs. . . Jeg har set på nettet, at der både er vandrerhjem og bed og breakfast og den slags, hvis det skulle blive alt for besværligt. Men i hvert fald har vi vejret med os. . . .
Send mig lige nogle positive tanker, ikk'!
Nu har jeg kigget på afbudsrejser og tilbudsrejser og sidste øjebliks-rejser, og hvad ved jeg, så jeg blev helt blå i hovedet. Har været på vej til både Kreta, Alanya, Mallorca, Sardinien, Kos, Menorca, Nice, Østrig, Nordnorge og Korsika. Det meste ser bare alt for turistet ud, men det sidste drømmer jeg stadig om. Det er bare dyrt - måske lidt ekstra dyrt i år, hvor Tour de France startede på den skønne middelhavsø. Det må blive en anden gang, når jeg har sparet sammen.
Det ene ord tog det næste forleden aften, da vi for 27. gang (eller mere) snakkede om, hvad vi skulle bruge de næste ugers ferie på. Der er jo dejligt i byen, vi bor et godt sted, der er skønt i Danmark, vi kan tage til stranden, gå hen i parken, vi kan tage i skoven, der er for varmt i Syden, der er for mange turister, var nogle af ordene. Og så kom det ud af ingenting: vi kunne også købe et telt og køre ud i det blå.
Som sagt så gjort. I går købte vi et telt, to luftmadrasser, to festivalstole til ens pris (det er sådan nogle, de alle sammen sidder i til Roskilde Festival eller i Kongens Have til jazz, og der er meget praktisk plads til en bajer i det ene armlæn), et stormkøkken til gas og to plastiktallerkner, og lige om lidt tager jeg til Harald Nyborg og køber en køleboks på tilbud. Så skulle vi kunne klare os et godt stykke ud ad landevejene.
I går prøvede vi at slå teltet op nede på vores bloks fælles græsplæne og frabad os tilskuere, for vi ville ikke grines af. Men op kom teltet. Ret hurtigt for sådan et par ældre nybegyndere som os. Det er faktisk let nok. Telte nu til dags er ikke som i de gode gamle dage, og jeg mener det positivt.
Jeg glemmer aldrig den stakkels familie et sted nede i Frankrig på en campingplads en sen aften. Hele campingpladsen kiggede på, mens de i timevis arbejdede på at få rejst deres splinternye og sikkert ret luksuøse villatelt. De havde ikke øvet sig hjemmefra, og det kunne man tydeligt se. Efter et par timer begyndte tagkonstruktionen at ligne noget, og familiens før så bekymrede børn tøede op og gav sig til at springe badutspring hen over teltpælene. Og da det blev mørkt, kom hele teltet op.
Sådan skulle det nødigt gå os. Tænk at stå på en svensk campingplads og være til grin for alle beboerne, der sikkert er helt vildt prof og har både køleskabe, selvoppustelige madrasser og alt mulig andet med.
Vi får se, hvor langt vi når. Vi kører lørdag - gisp! det er i morgen, så jeg har travlt - nå, men vi kører altså i morgen senest klokken ti, og vi satser på at køre til Øland med et stop undervejs. . . Jeg har set på nettet, at der både er vandrerhjem og bed og breakfast og den slags, hvis det skulle blive alt for besværligt. Men i hvert fald har vi vejret med os. . . .
Send mig lige nogle positive tanker, ikk'!
 |
| Vild luksus de næste dage. . . |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar