Det bliver godt at opleve noget andet end flyttekasser! Lige om lidt tager jeg af sted til Marokko. . .
Der er 31 millioner mennesker, og heldigvis taler de fransk, for jeg kan kun ganske få ord på arabisk. Jeg kan sige 'tak', og det er selvfølgelig nyttigt. Tak for te og tak for mad og tak for hjælpen.
Jeg kan sige 'nej', og det kan man altid have brug for. Nej til alle dem, der vil prakke mig et tæppe eller et tørklæde eller et par snabelsko på. Nej til dem, der vil vise mig rundt i deres by eller vise mig vejen til Rabat.
Så kan jeg sige 4, og jeg kan sige 55. Det er fint at kunne tallene, jeg har bare glemt de fleste af dem. Det første er praktisk, hvis jeg vil købe 4 dadler. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge det til. Det sidste - 55 - har jeg lært, fordi jeg syntes, det lød sjovt at sige. . .
Så kan jeg sige 'hold op!' - og det håber jeg ikke, jeg får brug for. Jeg lærte det, da jeg underviste en klasse urolige unge, som slet ikke gjorde det, jeg bad dem om. Jeg havde tit brug for at sige 'hold nu op!' Det virkede bare sjældent.
Vi tager ned sydpå. I aften lander vi i Agadir, og i morgen tager vi til Marrakech. Dér bliver vi i nogle dage, og så ser vi, hvad vi finder på. . . Og vi har allerede venner dernede. Som de siger: 'En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. . . '
Jeg drømmer om kameler, oaser, sand, indendørs bade, blå døre, frisk luft, hav, storke, dejlig mad og bazarer med tæpper, tasker, sko, guld og sølv. Selvom vi kun har to uger, skal jeg nok få oplevet en masse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar