Og så var det min fødselsdag, og solen skinnede, som den skulle, og jeg fik masser af dejlige hilsener både fra nær og fra den anden ende af verden. Syrenerne blomstrede, som de altid har gjort på den dag, kastanjetræernes lys var tændt, og de japanske kirsebærtræer dryssede, så der var lyserødt sne på vejene.
Maj er min yndlingsmåned - ikke kun fordi jeg har fødselsdag, men simpelthen fordi det er den smukkeste af dem alle. Den måtte godt vare lidt længere. Især den sidste del, hvor vi går ind i tvillingernes tegn, og månen bliver fuld. . . Eller også skulle der bare være flere af min dag, for dér skinner solen altid. Næsten. . .
I øvrigt synes jeg, at man burde have fri på sin fødselsdag. Jeg kan ikke lide at pjække, så det gør jeg ikke, men passer mit arbejde så godt som muligt. Også den dag, og det var da også hyggeligt, og jeg fik lykønskninger og smil og blomster.
Da jeg var barn, var det herligt at komme hen i klassen i ny kjole, som min mor havde syet, og dele bolcher ud og fortælle om alle gaverne. Om eftermiddagen kom nogle af klassekammeraterne med hjem og fik boller og kakao og legede i haven. Når de var gået, kunne jeg gå igang med at læse nogle af alle de bøger, jeg havde fået. Det var dengang en god bog kostede fem kroner, og det passede lige til gavebudgettet.
Senere var det knap så sjovt at have fødselsdag på en hverdag. En af de værste var, da jeg var til skriftlig eksamen i dansk i gymnasiet, og vi sad ved enmandsborde i gymnastiksalen og svedte over en modbydelig stil, der skulle handle om 'livets mening'. Den var svær at finde den dag, meningen, og jeg fik da også kun et sølle ni-tal.
Det er også sket, at jeg er kommet glad på arbejde med morgenbrød til kollegerne, som spurgte mig hvorfor. Godt at jeg selv kunne huske min dag, når de andre ikke kunne.
Der har både været gode og dårlige og runde og mange andre fødselsdage. Jeg vil ikke remse dem alle sammen op. Ikke engang halvdelen. Det minder mig om, hvor mange der har været, og når man ikke spørger en dame om hendes alder, så skal hun heller ikke selv røbe den.
Måske handler det her bare om nogle af de tanker, jeg gør mig om livet og meningen og alder. Noget underligt noget - jeg har både børn og børnebørn, og jeg føler mig ikke særlig gammel. Men hvad - livet findes kun i nuet, siger man. Så pyt med alt det andet. Pyt med alle de andre fødselsdage og især med den første af dem, hvor foråret havde ladet vente på sig og først kom et stykke ind i juni. Et symbol på mit liv? Man kan tolke det, som man vil eller lade være.
Det vigtigste er, at jeg havde en dejlig dag forleden. Blev forkælet af kæresten, var i byen og spiste franske pandekager og gik til koncert i Tivoli. Beethoven udsat for klaver af unge konservatoriestuderende, som nok har flere fødselsdage foran sig end bag, og som nok ikke alle bliver verdensstjerner.
Jeg sluttede dagen af i sofaen med te og lidt chokolade, som jeg købte til lidt forhøjet pris på hovedbanen, fordi der ikke ventede nogen fødselsdagslagkage derhjemme, og jeg bare måtte have lidt sødt. Og ligesom da jeg blev otte og ni og ti, kastede jeg mig over en bog, jeg havde fået. En bog om det at skrive. Inspirerende og fyldt med gode ideer. En opfordring til at komme videre med skriverierne. Så det gør jeg.
Og så har jeg besluttet at lade min fødselsdag fortsætte på ubestemt tid, for hvor er det dejligt at blive forkælet.
Maj er min yndlingsmåned - ikke kun fordi jeg har fødselsdag, men simpelthen fordi det er den smukkeste af dem alle. Den måtte godt vare lidt længere. Især den sidste del, hvor vi går ind i tvillingernes tegn, og månen bliver fuld. . . Eller også skulle der bare være flere af min dag, for dér skinner solen altid. Næsten. . .
I øvrigt synes jeg, at man burde have fri på sin fødselsdag. Jeg kan ikke lide at pjække, så det gør jeg ikke, men passer mit arbejde så godt som muligt. Også den dag, og det var da også hyggeligt, og jeg fik lykønskninger og smil og blomster.
Da jeg var barn, var det herligt at komme hen i klassen i ny kjole, som min mor havde syet, og dele bolcher ud og fortælle om alle gaverne. Om eftermiddagen kom nogle af klassekammeraterne med hjem og fik boller og kakao og legede i haven. Når de var gået, kunne jeg gå igang med at læse nogle af alle de bøger, jeg havde fået. Det var dengang en god bog kostede fem kroner, og det passede lige til gavebudgettet.
Senere var det knap så sjovt at have fødselsdag på en hverdag. En af de værste var, da jeg var til skriftlig eksamen i dansk i gymnasiet, og vi sad ved enmandsborde i gymnastiksalen og svedte over en modbydelig stil, der skulle handle om 'livets mening'. Den var svær at finde den dag, meningen, og jeg fik da også kun et sølle ni-tal.
Det er også sket, at jeg er kommet glad på arbejde med morgenbrød til kollegerne, som spurgte mig hvorfor. Godt at jeg selv kunne huske min dag, når de andre ikke kunne.
Der har både været gode og dårlige og runde og mange andre fødselsdage. Jeg vil ikke remse dem alle sammen op. Ikke engang halvdelen. Det minder mig om, hvor mange der har været, og når man ikke spørger en dame om hendes alder, så skal hun heller ikke selv røbe den.
Måske handler det her bare om nogle af de tanker, jeg gør mig om livet og meningen og alder. Noget underligt noget - jeg har både børn og børnebørn, og jeg føler mig ikke særlig gammel. Men hvad - livet findes kun i nuet, siger man. Så pyt med alt det andet. Pyt med alle de andre fødselsdage og især med den første af dem, hvor foråret havde ladet vente på sig og først kom et stykke ind i juni. Et symbol på mit liv? Man kan tolke det, som man vil eller lade være.
Det vigtigste er, at jeg havde en dejlig dag forleden. Blev forkælet af kæresten, var i byen og spiste franske pandekager og gik til koncert i Tivoli. Beethoven udsat for klaver af unge konservatoriestuderende, som nok har flere fødselsdage foran sig end bag, og som nok ikke alle bliver verdensstjerner.
Jeg sluttede dagen af i sofaen med te og lidt chokolade, som jeg købte til lidt forhøjet pris på hovedbanen, fordi der ikke ventede nogen fødselsdagslagkage derhjemme, og jeg bare måtte have lidt sødt. Og ligesom da jeg blev otte og ni og ti, kastede jeg mig over en bog, jeg havde fået. En bog om det at skrive. Inspirerende og fyldt med gode ideer. En opfordring til at komme videre med skriverierne. Så det gør jeg.
Og så har jeg besluttet at lade min fødselsdag fortsætte på ubestemt tid, for hvor er det dejligt at blive forkælet.
 |
| Bliver så glad, når jeg får blomster. |
 |
| Flygelet er gjort klar til den håbefulde pianist. . . |
 |
| Jeg kan da altid læse om, hvordan man skriver. . . |
 |
| Måske sku' jeg studere den her nærmere. . . |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar