Jeg har skrevet, siden jeg fik en blyant i hånden for første gang. Før jeg kunne læse og skrive, lavede jeg små tegneserier med pindemennesker. Så snart jeg stave, begyndte jeg at lave historier og digte, og jeg skrev side op og side ned. Skrev dagbog. Brugte det som terapi og som en god ven, jeg altid kunne hælde af på, og som jeg kunne stole på.
Da jeg var tolv, fik jeg en smuk læderindbundet rød dagbog med guldkanter af min storebror. Der var lås på bogen, og jeg begyndte at skrive pænt og sirligt i den. Da jeg en dag spurgte min bror, om han ville læse, hvad jeg havde skrevet, kastede han et blik i den og sagde nej. Det var noget helt personligt, som jeg skulle holde for mig selv.
Siden skrev jeg videre, og det blev til mange håndskrevne papirer og fyldte kinabøger købt for ikke ret mange penge. Altsammen tæt beskrevet. Side op og side ned om ferier og følelser, mine overvejelser om livet og meningen med det eller manglen på samme, besværlighederne med det og siden hen om børnenes opvækst. . .
Det hele blev gemt i en skuffe, og jeg viste det aldrig til nogen.
Da jeg for nogle måneder siden ryddede op i mit gamle hus for at flytte fra det og lægge fortiden bag mig, fandt jeg nogle af mine gamle dagbøger i kommodeskuffen. Jeg bladrede dem hurtigt igennem, læste lidt sporadisk - og så smed jeg dem ud. År af mit liv smidt på lossepladsen, makuleret og brændt, og det er fint. Det jeg skal huske, behøver jeg ikke at have sort på hvidt. Det sidder i mit hjerte, i mine muskler, i mine tårekanaler, mine grå hår og mine smilerynker. . .
Noget har jeg dog gemt, og det ligger på den computer, som jeg sidste år skiftede ud til ære for en anden og hurtigere model. . . Siden jeg fik den, har jeg skrevet mere end nogensinde, og måske kan mine skriverier være til glæde for andre end mig selv.
På opfordring fra en god ven meldte jeg mig for en måneds tid siden på et online-forfatterkursus, og i lørdags var jeg på min første kursusdag hos Saxo.com - en 'selvudgiverdag', der gav mig blod på tanden til at gøre noget ved den drøm, jeg har haft siden min allerførste blyant blev spidset. . .
I går fandt jeg historien om 'Jean-Baptiste' frem igen. En historie om en anden side af mig selv, mit alter ego. En middelalderroman, som jeg skrev for tolv år siden. Dengang havde jeg fat i et par forlag, som begge var interesseret i at udgive den, men tiden eller heldet, eller hvad det nu var, var ikke med mig, og historien blev gemt af vejen.
Nu skal jeg læse de trehundrede sider igennem og se, hvad jeg vil gøre ved dem. . .
Da jeg var tolv, fik jeg en smuk læderindbundet rød dagbog med guldkanter af min storebror. Der var lås på bogen, og jeg begyndte at skrive pænt og sirligt i den. Da jeg en dag spurgte min bror, om han ville læse, hvad jeg havde skrevet, kastede han et blik i den og sagde nej. Det var noget helt personligt, som jeg skulle holde for mig selv.
Siden skrev jeg videre, og det blev til mange håndskrevne papirer og fyldte kinabøger købt for ikke ret mange penge. Altsammen tæt beskrevet. Side op og side ned om ferier og følelser, mine overvejelser om livet og meningen med det eller manglen på samme, besværlighederne med det og siden hen om børnenes opvækst. . .
Det hele blev gemt i en skuffe, og jeg viste det aldrig til nogen.
Da jeg for nogle måneder siden ryddede op i mit gamle hus for at flytte fra det og lægge fortiden bag mig, fandt jeg nogle af mine gamle dagbøger i kommodeskuffen. Jeg bladrede dem hurtigt igennem, læste lidt sporadisk - og så smed jeg dem ud. År af mit liv smidt på lossepladsen, makuleret og brændt, og det er fint. Det jeg skal huske, behøver jeg ikke at have sort på hvidt. Det sidder i mit hjerte, i mine muskler, i mine tårekanaler, mine grå hår og mine smilerynker. . .
Noget har jeg dog gemt, og det ligger på den computer, som jeg sidste år skiftede ud til ære for en anden og hurtigere model. . . Siden jeg fik den, har jeg skrevet mere end nogensinde, og måske kan mine skriverier være til glæde for andre end mig selv.
På opfordring fra en god ven meldte jeg mig for en måneds tid siden på et online-forfatterkursus, og i lørdags var jeg på min første kursusdag hos Saxo.com - en 'selvudgiverdag', der gav mig blod på tanden til at gøre noget ved den drøm, jeg har haft siden min allerførste blyant blev spidset. . .
I går fandt jeg historien om 'Jean-Baptiste' frem igen. En historie om en anden side af mig selv, mit alter ego. En middelalderroman, som jeg skrev for tolv år siden. Dengang havde jeg fat i et par forlag, som begge var interesseret i at udgive den, men tiden eller heldet, eller hvad det nu var, var ikke med mig, og historien blev gemt af vejen.
Nu skal jeg læse de trehundrede sider igennem og se, hvad jeg vil gøre ved dem. . .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar