Livsenergi-nu: En kilopris på 3000 euro

torsdag den 18. april 2013

En kilopris på 3000 euro

Vi er ved at være færdig med vores middag, da Mafoud kommer og sætter sig for at holde os med selskab. Der er hyggeligt i spisestuen, men koldt, så jeg har pakket mig ind i mit store uldne sjal. Jeg fortæller Mafoud, at jeg tit fryser, og at jeg især har problemer med at få varmen i hænderne. . .
'Så skal du have safrante,' siger han. 'Cela chauffe! Det varmer!'
Han går straks ned i køkkenet og beder om at få serveret en kande safrante til os. Der går lang tid, før den endelig kommer, den gyldne te. Men den skal koge længe for at få smagen og virkningen frem, siger Mafoud, som mens vi venter, forklarer os om safran og alt det gode, det kan gøre for os. Det ikke bare varmer som enhver kop varm te gør. Det er godt for hjertet, styrker blodcirkulationen, og det forhindrer blodet i at tykne, siger han.

Mafoud er ejer af Auberge le Safran i Taliouine, som ligger i 1200 meters højde, og som derfor er det helt perfekte sted at dyrke krokus. Om efteråret er alle byens haver dækket af et smukt blomsterflor, og folk får travlt med at høste de smukke blomster og lægge dem til tørre. Det er et krævende arbejde, for der skal tages varsomt på de sarte støvdragere, som er dem, man køber i dyre domme. Det er ikke mærkeligt, at krydderiet er verdens dyreste, for der går omkring 150.000 støvdragere til et kilo.
Safran har mange gode egenskaber, men man skal endelig ikke spise for store mængder af det. Så kan det være dødeligt. Nu er du advaret!

Tjeneren kommer med bakken med te og tre fine små glas. Så begynder Mafoud at dekantere teen, som man gør med de bedste vine. Tre gange hælder han den gyldne te i en meterlang tynd stråle fra kanden og ned i glasset, så det skummer, og så tilbage igen. Teen skal iltes, og sukkeret skal opløses. Først når det er gjort, må vi drikke. . .

Teen smager kraftigt af safran, selvom der kun er brugt nogle ganske få 'tråde'. Mafoud giver mig opskriften, og næste formiddag, før vi tager afsked, køber vi tre gram safran. Ikke meget, men det rækker til mange kopper te. Det er fra sidste års høst, og det bliver nøje vejet, så vi får lidt præcis det, vi skal have. Det bliver behandlet som 24 karats guld.

Jeg er helt ked af, at jeg ikke kommer til at opleve krokus-høsten. Jeg må komme igen en anden gang i oktober eller novembermåned. Så kan jeg måske også være med på en af de trekkingture, som Mafoud arrangerer i blandt andet Rosendalen længere mod øst. Dér, hvor vi var, før vi kørte i retning mod havet. Der skulle være så smukt, men vi kan ikke nå det hele på én gang, og vi har kun fjorten dage. I øvrigt skal jeg vist også lige træne lidt først. . . Måske vil det hjælpe at drikke den gyldne te?