Gensyn med Fiesole

Fiesole, hvor vi bor, er en lille by en halv snes kilometer fra Firenzes centrum. Jeg har været her engang for længe siden. Jeg var femten og med min skoleklasse på rejse til byernes by, Rom. Først skulle vi til Firenze og derfra på en lille udflugt op til Fiesole. Jeg husker ikke rigtig noget fra vores besøg. Ikke andet end at det var et dejligt sted, og at det var meget varmt. Og jeg havde kun lange nederdele med, fordi jeg skulle være i et katolsk land. Så jeg svedte!

Byen ligger  i 300 meters højde, og der er den skønneste udsigt ned over Firenze på den ene side og bjerge med olivenlunde, cypresser og spredte villaer på den anden.Her er for det meste fredeligt og stille, og jeg er glad, for at vi har valgt at bo heroppe. Det er nemt at komme frem og tilbage. Bus linie syv kører hvert kvarter, og turen tager en lille halv time. Det er rart at kunne forlade mylderet og larmen nede i byen. Dér er en konstant brummen, der næsten lyder som det tordnende hav i Imsouane i Marokko. Her er det bare et hav af stemmer. . .

Etruskerne var de første, der boede heroppe på bjergtoppen, og bagefter kom romerne til. Der er mange minder fra dengang. En flere kilometer lang mur, som etruskerne byggede. Ruinerne af et tempel, som romerne byggede videre på og udvidede kraftigt. En romersk arena, romerske bade med store bassiner og toiletter er der udgravninger af og et arkæologisk museum med mange interessante fund. Her er potteskår, vaser, krukker, køkkenting, øreringe, figurer og drikkeglas. En meget gammel grav med et skelet, der kan give næring til fantasien. I hvert fald til min. . . Den historie, jeg fandt på, må vente til en anden gang.
Jeg er sikker på, at arkæologerne i Italien har rigeligt at lave, for der er vist stadig er meget at grave ud.

Omgivelserne er skønne, og efter vores besøg i ruinerne og på museet blev det til en længere vandretur.  Først ned ad en lille vej, der gik meget stejlt ned ad bakke og så ligeså stejlt op igen. Det var hårdt for benene, der er vant til det flade København. . . Men skønne panoramaer ud over det toskanske landskab og masser af forårsblomster gjorde det nemmere at klare. Og så en smut op i velhaverkvarteret, hvor de store villaer er omgivet af mure og med store jernporte, så man kun kan få et lille kig ind i de velfriserede haver med klippede buske og træer og græsplæner.Vejen er så smal, at folk skal passe meget på ikke at få ridser i deres dyre mercedes og alfa'er.
Om jeg er misundelig? Jeg ville ikke have noget imod at have bare en lille hyggelig villa med udsigt over dalen og en have med et par oliventræer til eget forbrug. Der er en del til salg her omkring, så det er ikke umuligt. Skal bare lige spare sammen. . .

Ved romernes bade

Arenaen bliver stadig brugt til forskellig underholdning - nok ikke så voldelig som oprindeligt

Det går stejlt nedad her - og da jeg kommer længere ned, viser 'min' italienske villa sig at være et gammelt nonnekloster. . . 

Dejlig udsigt at have fra sin indkørsel

Man kommer kun indenfor, hvis man er inviteret

Gad vide, hvad de taler om - de to herrer til hest her på torvet i Fiesole. . . 

Det er ikke nemt at tage gode billeder i gråvejr og slet ikke af en så storslået udsigt som den ud over Firenze. . . Mange har gjort det ti gange bedre end jeg har.