Det bedste tidspunkt på dagen er om morgenen, mens de fleste andre sover endnu, og luften er behagelig kølig. Vi tager et morgenbad i det store ocean, der er lunt og klart. Palmerne kaster skygge på det halve af stranden, de handlende gør deres små butikker klar, hænger varerne frem, fejer med deres riskoste, mens tjenerne på restauranten venter på kunder til morgenmad. Nogle både er på vej ud for at se efter delfiner, livredderne sætter sig for at holde udkig med de få badegæster, der er. En enkelt fyr løbetræner i vandkanten, avissælgerne går rundt med deres nyheder på den ene arm og gule og orange blomsterkranse på den anden. De herreløse hunde er ved at vågne . . .
Åhhhhh - så herligt at plaske rundt i vandet og blive vugget af bølgerne, der er større i dag efter gårsdagens blæst.
Dagene kommer til at ligne hinanden, og vi får hurtigt vores vaner og rutiner. Slentrer ned ad vejen til byens bedste morgenmadssted, hilser på damen, som har ordnet vores vasketøj, og som hver gang vi går forbi, tilbyder sine hjemmelavede samosas til 20 rupes pr. styk. Siger hej til skrædderen, som er i gang med at sy en kjole til mig, til smykkehandleren, vi ikke vil købe noget af, og til ham, der sælger brugte bøger. Siger nej tak til syv forskellige tilbud om taxa-kørsel eller scooterudlejning. 'Ikke i dag, måske en anden dag,' siger vi.
Jeg har fået min første lektion i hindi. Lært at sige pænt 'goddag' og 'tak'. I dag får jeg fem nye ord, som er praktiske at kunne, og hvis jeg skulle være blevet her, kunne jeg have fået en times undervisning om dagen og hurtigt have lært en hel masse. Det er min skrædder, der hellere end gerne vil lære fra sig.
Men i dag er sidste dag her. Ingenting varer ved - anicca, anicca (forandring). I morgen siger vi farvel til driverlivet. For driverliv har det været. Jeg har været doven. . . Det er svært at være andet. Op ad formiddagen bliver det meget hedt, og det holder til sidst på eftermiddagen. Ikke noget at sige til, at alting går langsomt her, og at livet mest leves om aftenen. Selv inderne stønner over varmen. . . Jeg sveder med glæde, når jeg hører om kulde og sne derhjemme. Hjemve? Nej. . . tænk at have sommer i januar.
Åhhhhh - så herligt at plaske rundt i vandet og blive vugget af bølgerne, der er større i dag efter gårsdagens blæst.
Dagene kommer til at ligne hinanden, og vi får hurtigt vores vaner og rutiner. Slentrer ned ad vejen til byens bedste morgenmadssted, hilser på damen, som har ordnet vores vasketøj, og som hver gang vi går forbi, tilbyder sine hjemmelavede samosas til 20 rupes pr. styk. Siger hej til skrædderen, som er i gang med at sy en kjole til mig, til smykkehandleren, vi ikke vil købe noget af, og til ham, der sælger brugte bøger. Siger nej tak til syv forskellige tilbud om taxa-kørsel eller scooterudlejning. 'Ikke i dag, måske en anden dag,' siger vi.
Jeg har fået min første lektion i hindi. Lært at sige pænt 'goddag' og 'tak'. I dag får jeg fem nye ord, som er praktiske at kunne, og hvis jeg skulle være blevet her, kunne jeg have fået en times undervisning om dagen og hurtigt have lært en hel masse. Det er min skrædder, der hellere end gerne vil lære fra sig.
Men i dag er sidste dag her. Ingenting varer ved - anicca, anicca (forandring). I morgen siger vi farvel til driverlivet. For driverliv har det været. Jeg har været doven. . . Det er svært at være andet. Op ad formiddagen bliver det meget hedt, og det holder til sidst på eftermiddagen. Ikke noget at sige til, at alting går langsomt her, og at livet mest leves om aftenen. Selv inderne stønner over varmen. . . Jeg sveder med glæde, når jeg hører om kulde og sne derhjemme. Hjemve? Nej. . . tænk at have sommer i januar.
 |
| Der er god plads på stranden fra morgenstunden |
 |
| På vej hen i tøjbutikken, men der bliver den jaget ud |
 |
| Vi kunne nemt blive hundejere - fik lige besøg af en sød, lille hvalp |
 |
| Honningsælgeren. . . |
 |
| Hva' så? Har du solgt nogle delfinture??? |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar