Livsenergi-nu: Paradisstranden

Turen her til Palolem i det sydlige Goa tog halvanden time med taxa, så vi fik set lidt af det smukke landskab, der bugter sig op og ned. Her er grønt og frodigt med træklædte bjerge og i de lavereliggende områder rismarker og områder med mindre jordstykker med chili, løg, kartofler. Mangotræerne blomstrer, og deres blomster udsender en fin parfumeret duft. Cashewnøddetræerne blomstrer. De er først klar til høst i maj. Bougainvilleaerne lyser op med deres stærkt lilla blomster – og så er der alle dem, jeg ikke kender navnet på.

Vores chauffør, Sayed, er muslim, hans chef er hindu, så i bilen er der både en figur af Ganesh i vinduet og en bedekrans hængt om bakspejlet. Der er plads til det hele.

Som indere sædvanligvis gør, spørger Sayed nysgerrigt til os, så snart vi starter vores køretur – hvor vi kommer fra, hvordan der er i Danmark, hvor mange børn vi har, hvad benzinen koster, hvor lang tid det tager at flyve fra vores land – og han fortæller om sig selv.

Han er den yngste ud af en flok på ni børn. Hans far døde, da Sayed var ti, og moren måtte siden leve et slidsomt liv med de mange børn. Men hun klarede at sørge for dem alle sammen.

'My mum is my god,' siger Sayed. 'Først kommer Gud, så kommer min mor.'

Hans kone er længere nede på listen, griner han.

Så ser han lidt bedrøvet på mig i bakspejlet.

'Six year married and no baby,' siger han. Om vi vil bede for ham? Det lover vi og håber, det vil hjælpe ham. Inshallah. . .

Sayed sætter os af ved High Tide, hvor vi får en bungalow med aircon og myggenet. Så får jeg for håbentlig ikke flere myggestik, end dem jeg allerede har. Jeg ligner en, der har skoldkopper, og det klør! – i vores forrige værelse boede der en hel koloni af myg i et skab. Vi opdagede dem desværre først, da vi tog af sted.

Mens vi venter på vores værelse, skal vi lige have den obligatoriske ginger-lemon-honey-tea, og næppe har vi sat os, før et par småpiger kommer hen til os. Den største fører an, går hen til min kæreste, ser bønligt på ham, klapper ham på armen og kysser ham på hånden. Hun tager en seddel op af lommen og giver ham.

'De er døve,' siger han. 'Vil du give dem noget?'

Jeg siger nej. Jeg er jo kold som is, og med lidt besvær får vi dem til at gå.

Lidt senere på vej ud for at se os om i vores nye område, kommer en lille dreng hen til os. Siger ingenting, men hiver en seddel frem og giver os. Han er også døv. Måske er her en hel døvekoloni?? I det samme råber damen, der står og laver chapaties i sit gadekøkken, til os.

'Don't give them,' signer hun og fortæller os, at mødrene sidder derhjemme og laver ingenting, mens de sender deres unger ud for at tigge.

Tja - der kan man se. Min fornemmelse var god nok. Det er ikke alle tiggere, der er ærlige. Børnene her er ikke en pind døve. Drengen, der passerede os på stranden i dag med samme slags seddel som de andre, vendte sig og så efter os, da vi klappede højt.

Nå, men nu har vi altså slået os ned et nyt sted, og vi bliver boende til torsdag. . .

Vi bor under kokospalmerne ikke mange skridt fra stranden, og vi er ikke de eneste turister. Langt fra. Paradisiske strande har det med at virke tiltrækkende på folk, der vil slappe af, gå i vandet, brune deres vinterblege krop, spise godt, drikke godt, fyre sig en fed, feste. Hippierne har ikke været her forgæves - og nogle af dem er her stadig. . .

Her er masser af muligheder for det altsammen. Der er hytter i massevis til leje, nogle af dem helt ud til den smalle strand. Restauranterne, der ligger side om side langs kanten af stranden, udlåner liggestole gratis i håbet om, at soldyrkerne senere vil komme op på deres terrasse og købe en drink. Vandet er lunkent og til at svømme i, for vi ligger i læ i en lille bugt, så bølgerne bliver ikke så store og voldsomme som andre steder langs kysten.

Og fester? Om aftenen bliver der dækket op til gæsterne nede på stranden, tændt bål, og der er altid levende musik et eller andet sted - vesteuropæisk selvfølgelig.

Så fredeligt er her ikke, i går blev det sent, før der faldt ro over festaberne, men det tager vi med, for vores seng er god, og i nat vil jeg sove som en sten.