Det var ikke planen, at jeg skulle se Taj Mahal, og det var heller ikke noget, jeg absolut behøvede. Jeg kunne godt leve uden, mente jeg. Men torsdag morgen befandt jeg mig foran det verdensberømte vidunder, der gemte sig i en let, hvid tåge. Lidt som mine egne øjne gjorde af træthed.
Vi skulle have siddet i et tog på vej mod syd, men da vi tidligt onsdag morgen ankom til Delhi efter en næsten søvnløs nat i flyveren, var stort set hele byen lukket. Uanset hvem vi spurgte, og hvad vi forsøgte, kunne det ikke lade sig gøre at komme ind til vores hotel, der ligger i bydelen Pahar Ganj. Her er små gader og stræder med bazar, gadekøkkener, billige hoteller og masser af restauranter, og vi havde glædet os til at slappe lidt af, før vi tog videre. Men lige præcis den dag startede en tre-dages festival til ære for hinduguden Shiva, den store nedbryder.
Ingen adgang for turister, fik vi at vide af den vagt, der meget bestemt fik vores tuktuk til at vende om. Regeringen har lukket alle hoteller, og hvis I vover jer derind, er det på jeres eget ansvar. I vil få stjålet jeres pas.
Vi forhørte os på banegården og endte efter en hel del besvær på noget, der viste sig at være et turistbureau.
Alle tog mod syd var booket de næste fem dage, fortalte indehaveren mister Sharma os, og den eneste mulighed, vi havde, var at tage videre med taxa. En tur, der blev meget dyrere og meget anderledes, end vi havde regnet med. Men hvad gør man, når man står der med sin tunge bagage og ikke har sovet i lang tid?
Tja - så siger man ja til noget, man måske ville have forhandlet lidt mere om, hvis man var frisk og klar i hovedet. Og det var ingen af os.
Efter at have besøgt en hel del pengeautomater, der afviste vores kort, lykkedes det os at skrabe penge nok sammen til at betale mister Sharma, og hen på eftermiddagen sad vi i Rahul's taxa.
Nu har vi været på en guidet sightseeing med privatchauffør, der har fulgt os trofast indtil nu. Vi har som sagt set Taj Mahal, vi har spist en god middag i Agra, hvor vi tog afsked med vores rejsefælle, T., der ved midnatstid tog med toget til Bengaluru, vi har kørt rundt i cykelrickshaw i et kæmpe fuglereservat med 376 forskellige fuglearter, antiloper, sjakaler og tretten slags slanger, vi har set en trappebrønd, det imponerende flotte Amber Fort i Jaipur, en tekstilfabrik, en smykkeforretning, et observatorium, bymure og -porte - og også lige handlet lidt småting.
Om jeg er fyldt op af indtryk? Ja. Træt? Ja, lidt. Om jeg nyder det? JA! I love India!!!
I morgen tidligt sætter Rahul os af på banegården her i Jaipur, og så har vi en togtur på to gange 24 timer foran os. Vi 'mellemlander' søndag i Mumbai, hvor vi har hele dagen, før det går videre til det sydlige Goa.
 |
| En tåget morgenstund. . . |
 |
| Det er pænere på billetten - og i øvrigt ret dyrt! DIvidér med 10. . . |
 |
| Tænk, at jeg står her. . . |
 |
| Et magisk landskab med fugle i massevis - så smukt |
 |
| Step-well - et kæmpemæssigt vandreservoir |
 |
| Amber Fort i Jaipur - det tog 25 år at bygge det, så der har været arbejdere nok |
 |
| Der er mange turister. . . |
 |
| Udsmykninger i massevis |
 |
| Bare et vindue. . . |
 |
| Tekstilfabrikken, hvor alt bliver håndlavet - jeg ku' have købt mig fattig i bomuld og silke, men jeg skal selv slæbe det. . . |
 |
| Foran vores hotel i Jaipur, hvor vi har fået et kæmpestort værelse med vindue og udsigt til borg og bymure på bjerget |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar