Tempoet bliver helt automatisk sat ned, når temperaturen kommer op over 30. . .
Der er ikke meget andet at lave end gå i vandet fra morgenstunden, slappe af, dase, meditere, læse, skrive, slappe af igen. . . Jeg er blevet helt god til det - og jeg har fundet ud af, hvor sundt det er for krop og sind. . .

Og selvom alting går langsommere her, hvor bølgerne bruser, palmetræernes blade rasler i vinden, og luften sitrer af hede, er der altid noget at se på og altid en historie at fortælle.

Der er vores tjener her på restauranten, hvor vi drikker vores yndlingste og trækker tiden ud, så jeg kan komme på nettet. Han har fra første øjeblik kastet sin kærlighed på os. Måske i et håb om, at et eller andet godt vi ske. At vi kan hjælpe ham på en eller anden måde?
'Nu har jeg det godt,' sagde han forleden, da vi spurgte, hvordan det gik. 'Når I er her.'
Jeg ved ikke ret meget om ham. Ikke så meget andet end at han ikke er lykkelig . . Han kommer fra Nepal og er som mange andre taget hertil for at tjene penge. Sikkert ikke noget særlig sjovt job. I hvert fald hårdt. Fra tidlig morgen til sen aften skal han være på. Selvfølgelig med stille perioder, men en tjener skal altid være klar.
Vi sludrer, og vi udveksler mail-adresser. Lad os høres ved. . . Han vil  helt sikkert vise os Nepal - og jeg vil vildt gerne dertil.
Livet er fuldt af møder. Vi er på gennemrejse. . . Snart skal vi videre og må tage afsked.

Ginger-lemon-honey - min yndlings. . . 

Ligger og venter på kunder til  en tur til Sommerfugleøen

Forleden var vi i biografen. Det var hverken Palads eller Dagmar, og der var ingen stank af popcorn på lang afstand. Det her er en udendørsbiograf, der ligger lidt nede ad vejen. Når det er blevet mørkt, og det bliver det tidligt, bliver der tændt for BBC-nyheder, så vi kan følge med i, hvad der sker ude i verden. Og klokken tyve viser de dagens film. Nu var det Startrek, som godt nok ikke er min yndlingsfilm, men pyt, vi fik serveret en dejlig middag imens - middagen er adgangsbilletten - og det var lunt og mildt, og fuldmånen lyste ned på os mellem palmetræernes raslende blade. Og jeg havde hele mit bibliotek i tasken, så jeg fik læst et par kapitler af 'The mountains echoed' til lyden af mærkelige maskiner og aliens og slagsmål og den slags. Måske tager vi derhen i aften igen? Ellers kan vi tage til silent-disco. Det har de ikke langt herfra. Jeg forestiller mig en masse mennesker danse rundt med hovedtelefoner på, så man kun kan høre lyden af deres dansetrin.
Det var da også en mulighed. . .

Byens bedste biograf. . . 

Se godt efter: manden, der plukker kokosnødder er på vej ned ad stammen. . . 

Og så er der historien om kokosnødderne. På vores tur langs stranden hen i den næste lille bugt kom vi om bag ved hytterne, der bliver lejet ud til turisterne. Her er der en lille landsby med små hytter lavet af sivmåtter, ler, sten og presenninger. Hønsene rendte rundt og kaglede, nogle børn kom ud og sagde hej til os. Man føler sig hensat til en anden tid - og så lige pludselig kommer en ung fyr drønende om hjørnet på knallert og minder os om, at vi er lige her i 2014. . .
Der lød nogle dumpe dunk, og det var lige, før kokosnødderne fløj om hovederne på os. Højt til vejrs sad fyren, der var sendt op for at plukke nødder. Sådan en palme er meget høj - jeg får sug i maven bare ved synet. Men han var vant til det, og da han havde plukket nok, kravlede han ned så let som ingenting.
Jeg vil ikke derop - jeg håber bare på at få lov til at smage. . .