Vi ankommer til Orchha midt i et spektakel af en hindu-festival. Til ære for hvem, ved jeg ikke, men der er vel altid en eller anden, der er værd at fejre.
På torvet foran templet er der rejst en scene, og en baldakin med guirlander af orange og gule blomster er spændt ud over halvdelen af torvet. Fra en bil med højttalere drøner musikken, en procession af kvinder i farvestrålende sarier kommer gående, et par pyntede heste danser, et orkester klædt i hvid-orange dragter bidrager med deres hornmusik. En mand hamrer løs på sin tromme, mændene på scenen råber i deres mikrofoner, og kvinderne giver sig til at danse med deres ansigter gemt bag tørklæderne.
Vi bevæger os igennem mylderet, og da jeg stopper op for at tage et billede af en af hestene, gør dens ejer tegn til mig: 'Det koster penge, det her.'
Skynder mig videre. Han klarer sig nok uden min hjælp.
Larmen bliver ved lidt endnu, men pludselig holder den op. Lige så brat, som den begyndte, og folk spredes for alle vinde, mens vi slentrer rundt og kigger på souvenirboderne. Dem er der mange af.
'Hello, good evening, ma'm,' råber de handlende, så snart vi så meget som skæver til de udstillede varer. 'Have a look? Only look. . . ' Næh, vi behøver skam ikke købe noget, bare vi kommer ind og kigger. 'Cheap price for you!' råber en mand efter mig.
En halvstor pige griber fat i os og lokker os med sine lækre samosa'er. 'Hvad hedder du?' spørger jeg på hindi, og til min store glæde forstår hun, hvad jeg siger.
'Pinki, svarer hun og smiler.
Hun hjælper sine forældre med at passe deres lille biks i en sidegade, og hun har helt tjek på det. Serverer frisklavede pakodas (indbagte grøntsager) til os, mens hendes mor koger teen efter alle kunstens regler. Uhm - jeg er vild med vores små frokoster her!
Rygtet siger, at Orchha er et godt sted at tage hen, hvis man vil have fred og ro. Det er delvist sandt.
Orchha er en historisk by, grundlagt i 1531, og den ligger ved floden Betwa, der flyder videre ned mod Sanchi, hvor vi kom fra i går. Naturen omkring byen er skøn - vi er omgivet af en jungle, der i tidligere tider gjorde et vanskeligt at komme ind i området. Nu er der er vilddyrsreservat på en stor ø mellem Betwa og en anden flod, og der vil vi tage ud i morgen.
Orchha er også en hellig by med mange små og store hindutempler, på træerne i hovedgaden hænger blomsterkranse til ære for hinduguderne - og dem er der mange af - og der ligger malede sten, eller der står en figur af Ganesh. Der er altid noget at tilbede, noget at fejre eller bede for. Så festen i går var bare en af mange, og tit og ofte lyder messende stemmer ude i en af gaderne.
Hellige mænd er her også en del af. Jeg har aldrig set så mange. Derhjemme villle vi kalde dem originaler - og pænt sagt er de meget specielle. Klædt i orange gevandter, malet i ansigtet og på armene. Udstyret med en lang stok, blomsterkranse og en madspand. Nogle med rygsæk på eller en sportstaske over skulderen. På bare fødder. Nogle af dem virker lidt omtågede eller skøre - som ham i toget forleden, men de fleste er mægtig flinke. De skal såmænd bare have lidt penge, så er de glade. For det er det, de lever af - det er deres fuldtidsjob at gå rundt og være hellige mænd. Og ham med den flotte frisure, som jeg blev fotograferet sammen med, han går rundt med sin søde lille hund i en lang rød snor. Det er en hindu-hund - den er nemlig også malet rød i panden. . .
På torvet foran templet er der rejst en scene, og en baldakin med guirlander af orange og gule blomster er spændt ud over halvdelen af torvet. Fra en bil med højttalere drøner musikken, en procession af kvinder i farvestrålende sarier kommer gående, et par pyntede heste danser, et orkester klædt i hvid-orange dragter bidrager med deres hornmusik. En mand hamrer løs på sin tromme, mændene på scenen råber i deres mikrofoner, og kvinderne giver sig til at danse med deres ansigter gemt bag tørklæderne.
Vi bevæger os igennem mylderet, og da jeg stopper op for at tage et billede af en af hestene, gør dens ejer tegn til mig: 'Det koster penge, det her.'
Skynder mig videre. Han klarer sig nok uden min hjælp.
Larmen bliver ved lidt endnu, men pludselig holder den op. Lige så brat, som den begyndte, og folk spredes for alle vinde, mens vi slentrer rundt og kigger på souvenirboderne. Dem er der mange af.
'Hello, good evening, ma'm,' råber de handlende, så snart vi så meget som skæver til de udstillede varer. 'Have a look? Only look. . . ' Næh, vi behøver skam ikke købe noget, bare vi kommer ind og kigger. 'Cheap price for you!' råber en mand efter mig.
En halvstor pige griber fat i os og lokker os med sine lækre samosa'er. 'Hvad hedder du?' spørger jeg på hindi, og til min store glæde forstår hun, hvad jeg siger.
'Pinki, svarer hun og smiler.
Hun hjælper sine forældre med at passe deres lille biks i en sidegade, og hun har helt tjek på det. Serverer frisklavede pakodas (indbagte grøntsager) til os, mens hendes mor koger teen efter alle kunstens regler. Uhm - jeg er vild med vores små frokoster her!
Rygtet siger, at Orchha er et godt sted at tage hen, hvis man vil have fred og ro. Det er delvist sandt.
Orchha er en historisk by, grundlagt i 1531, og den ligger ved floden Betwa, der flyder videre ned mod Sanchi, hvor vi kom fra i går. Naturen omkring byen er skøn - vi er omgivet af en jungle, der i tidligere tider gjorde et vanskeligt at komme ind i området. Nu er der er vilddyrsreservat på en stor ø mellem Betwa og en anden flod, og der vil vi tage ud i morgen.
Orchha er også en hellig by med mange små og store hindutempler, på træerne i hovedgaden hænger blomsterkranse til ære for hinduguderne - og dem er der mange af - og der ligger malede sten, eller der står en figur af Ganesh. Der er altid noget at tilbede, noget at fejre eller bede for. Så festen i går var bare en af mange, og tit og ofte lyder messende stemmer ude i en af gaderne.
Hellige mænd er her også en del af. Jeg har aldrig set så mange. Derhjemme villle vi kalde dem originaler - og pænt sagt er de meget specielle. Klædt i orange gevandter, malet i ansigtet og på armene. Udstyret med en lang stok, blomsterkranse og en madspand. Nogle med rygsæk på eller en sportstaske over skulderen. På bare fødder. Nogle af dem virker lidt omtågede eller skøre - som ham i toget forleden, men de fleste er mægtig flinke. De skal såmænd bare have lidt penge, så er de glade. For det er det, de lever af - det er deres fuldtidsjob at gå rundt og være hellige mænd. Og ham med den flotte frisure, som jeg blev fotograferet sammen med, han går rundt med sin søde lille hund i en lang rød snor. Det er en hindu-hund - den er nemlig også malet rød i panden. . .
 |
| Så er der fest på torvet |
 |
| Der bliver danset |
 |
| - og kigget og snakket. . . |
 |
| Så farverigt er det. . . |
 |
| Den fine hest, jeg ikke kunne stå for |
 |
| Følger med i, hvad der sker |
 |
| Der er en del hellige mænd her i byen |
 |
| Ham her blev vi gode venner med - og især med hans lille hindu-hund |
 |
| Pinki gør klar til en lille frokost til os |
 |
| Super lækkert |
 |
| Og der står en ko - hvad mon den glor på?! |
 |
| Her bor vi så - henne for enden til venstre med egen terrasse og udsigt til floden og borgen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar